Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Underdanighedslæren (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opposition mod den hele underdanighedslære, vi liar med vilje valgt
udtalelser af dem, som regnes for de grønne trær blandt teologerne,
for at man skal forstaa livad man liar at holde sig til, og livad den
norske teologi har at byde os.*)
Vi ved, at det er de kvinder, som i evangeliets lære ser den
høieste forkyndelse af det menneskeliges frigjørelse, der kan forkyndes,
som vil føle den dybeste förargelse over at paabud, som moralud
viklingen er skredet forbi, skal tages frem og døbes med kristent
navn. Det er disse, som vil arbeide ivrigst, arbeide for at det kristelige
ideal ikke skal trækkes ned i støvet. Men alle mennesker, som vil
fremskridt for samfundet, og som erkjender, at moralsk fremskridt
ikke er muligt, før kjønsforlioldet adles, de kan lægge sit arbeide med.
Man faar ikke indvende, at det ikke er saa farligt med de ord,
som udtales for alteret, fordi de, hvem det angaar, er voxne mennesker,
som seiv kan vrage og vælge. Man glemmer da, som man saa ofte
gjør, alle dem, som ikke har synderlig evne til at mene og ville. Og
det er jo ikke blot for alteret den lære forkyndes. Ligefra skolebænken
blir den opvoksende slegt belært i det kapitel. Smaagutter og smaa
piger indprentes det, at det ene menneske skal underordnes det andet,
fordi det er af et andet kjøn. Hvormeget af den foragt, denhaardhed
og lystenhed, hvormed mænd ser paa kvinder, og hvormeget af den
usselhed, som kvinder viser i sit forhold ligeoverfor mænd, skriver
sig ikke fra, at de har faaet sligt ind i sine barnehjerner.
Vi ser, at alt idag er der adskillige kvinder, som er kvindelige nok til
at forstaa, at den lære om underdanighed, som har været præket til dem
i tusinder af aar, den er en bespottelse af deres kvindelighed. Det
gjælder nu at vække flere og flere, saa de i sit dybeste sind gjør oprør
mod denne lære og anser det for en skam, om de adlød dens paabud.
Og der er alt idag enkelte udvalgte mænd, som forstaar kvin
dernes kamp, forstaar den helt tilbunds; der maa bli flere og flere af
disse mænd.
Det er paa denne vei den aandsforladte teologi og det onde, den
har afsat, vil dø. Det er efter vor tro ikke videnskaben, og den blot
intellektuelle oplysning, som vil formaa at give den banesaaret. Dræbt
vil den først være den dag, da massen af kvinderne, massen af folket
staar med bevidstheden om, at deres egen moralske og religiøse er
kjendelse er skredet forbi den lære, som er indprentet dem, saa de
føler det vilde være afguderiets synd at følge dens bud.
Men dertil maa forkyndere mange forkyndere. Hvis forkyndelsen
0 Yi har hørt ymte om, at der skal findes ogsaa norske moderne teologer,
-som ikke underskriver underdanighedslæren, men nogen offentlig protest
er disse i ethvertfald ikke kommet med.
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
