Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de April - Om anonymitet (af C. C.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Publikum har et billigt krav paa at erfare hvem det har for sig,
„om det er mand eller kvinde, etc.“
Nei, det er netop elet som publikum formentlig slet ikke har et
billigt krav paa. Det har ingen ret til, naar en bog ikke falcler i dets
smag baade i lun privatlighed, og endnu værre, gjennem sin storexe
kutør pressen ogsaa at sønderflænge personen og navnMg maa de
kvindelige forfattere ha lov til at benytte sig af den smule beskyttelse,
pseudo- eller anonymitetens skjerm yder dem. Er deres produktion
dertil som før bemærket af en mer udpræget art, følger den ikke
ganske den slagne landevei, saa kan jeg forsikre, at de staar udpeget
nok i deres nærmeste omgivelser. Saa stærkt er endnu fordommen
mod kvindelig produktion —vi kan vist tage kunsten med, scenens na
turligvis undtagen — rodfæstet i den almene bevisthed, og navnlig her
i vort kjere Norge, at „dameliteratur“, „dameromanstil“, „damehelte“,
o. s. v. omtrent er bleven typiske ukvemsord, og Gud skal vide den
ærede forfatter af artiklen sparer ikke paa dem.
Udlandets mest navnkundige forfatterinder en George Elliot, Gre
ville, Marlitt, TJetlef, E. Werner, snart sagt alle de betydeligere, er
ogsaa samtlige og vist med fuldt bered hu optraadt under mandsnavne,
og hvem kan afgjøre hvormeget den uhyre popularitet deres bøger har
vuudet, skyldes denne omstændighed . . . ikke at tale om de praktiske
fordele, der knyttor sig til en saadan popularitet. Det er jo ganske
vakkert, naar George Elliot, vel fortøiet bag sin pseudonymitets util
gjængelige eventyrborg, for en af sine romaner, har opbebaaret en sum
af 90,000 (halfemsindstyvetusend) listr. lad nu dette klinge noget for even
tyrligt for vore nordiske øren.
Disse forfatterinder skulde skrevet deres bøger heroppe hos os
og sat deres ærlige frøken- eller fruenavne paa!
Det var nu de store verdensberømte. Hvormeget mere grund for
mindre berømte, mindre fremtrædeilde, maaske ængstelig begyndende
kvindelige forfattere, at forbeholde sig anonymitetens skjermelse og
særlig her i vore trange forhold, hvor en lidt mere udpræget digter
personlighed, der ikke har sikret sig dette skjul, kan faa sin forfatter
navnkundighed beseglet i enhver kræmmerbutik.
Jeg kan seiv tale derom. Ogsaa jeg har skrevet adskilligt. Den
første del deraf var strengt anonym. En velsignet fredens tid! Kun
foruroliget ved en eller anden venindes diskrete hentydning.
Da jeg senere, bevæget af flere grunde, besluttede mig til at op
give anonymiteten og sætte mit ærlige borgerlige navn paa, flk jeg
andet at føle. Jeg har tilbunds lært begge metoder at kjende, hvad
det vil sige at ombytte en uhildet anerkjendelses stille glæcle, med
udpegelsens kvaler.
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>