Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de April - Kvinderne og afholdsformen (af Charlotte A. Gray)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og vin — blir ikke feiet bort ined engang som koleraens offere, men
netop i det faktum ligger en stor del af faren, for de vedbliver at
leve aar efter aar, smittende alle, som de kommer i berørelse med
ved sit exempel og sin indflydelse, og de giver til sine børn en arv
af forringet intelligens, svækkede legemer og formindsket modstands
kraft overfor fristelser.
Jeg har iaften ikke tid til at gaa ind paa de nærmere detaljer,
men jeg tænker, jeg har sagt nok til at vise, at en afholdsreform
er nødvendig ogsaa her i Norge.
Men nu kommer jeg til kvindernes plads i denne reform: hvad
de allerede har gjort, og hvad de fremdeles kan udrette.
En af de første damer vi hører om, som tager aktiv del i af
holdsarbeidet er mrs. Carlisle enke efter en presbyteriansk ‘prest i
Dublin. Presten dr. Dawson Burns skriver om hende: „Run havde
lært at lade sit arbeide for religiøst liv indeslutte lærdom om afhold.
Hun blev bekjendt ved sine henvendelser til mødre og børn og paa
min faders indbydelse, kom* hun til London i April 1845 og holdt
mange godt besøgte møder. Hun var paa den tid omtrent 61 aar
gammel, hun var høi af skikkelse og saa ærværdig ud, hun var ikke
netop veltalende eller havde noget brilliant foredrag, men hun havde
et varmt moderligt kristenhjerte og en irsk livfuldhed, som gjorde det
til en glæde at høre hende, og som vandt hende tilhørernes, baade
mødrenes og børnenes hengivenhed. Dette var 12 eller 13 aar efter
at et opraab blev udstedt og afholdsløfte blev undertegnet i England
af Joseph Sw.esey og hans venner. To aar senere kom mrs Carlisle
igjen til England og besøgte mange byer, og efter forslag af en baptist
prest i Leeds, blev en komite af damer dannet, som skulde fortsætte
det arbeide, som mrs. Carlisle havde begyndt, ved at danne en barne
afholdsforening, som blev kaldt: haabsforbundet. Denne dame le.vede
til hun var 89 aar gammel, og hun skal have faaet 70,000 personer
til at aflægge afholdsløftet. Hun fandt midler til at faa sagen igang
blandt de unge, et arbeide, som nu bærer saa gode frugter i England.
Dette arbeide er for største delen fortsat af damer, der synes at
have specielle anlæg for det.
I 1853 eller 54 i staten New-York i Amerika blev en ny afholds
forening dannet af nogle faa venner, som skjønte, at drikkeondet
maatte bekjæmpes paa flere maader, og at et simpelt afholdsløfte
ikke var nok — at dersom det var en daarlig ting for os seiv. saa
var det ogsaa en daarlig ting for andre at nyde berusende drikke,
at vi derfor ikke skulde byde, kjøbe eller sælge saadant under noget
paaskud, og at man burde arbeide mod trafiken med alle lovlige
midler. Og disse mænd mente, at da kvinder og børn ogsaa led ved
drukkenskaben, saa var det klogt at raadføre sig med kvinder om de
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
