Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste Mai - Vore tjenerforholde (af fru N. Sundt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medgives skal det forresten, at en stor del af dem er daarlige
og uduelige og altfor letsindige og her er et af de punkter, som maa
tages sigte paa. Om der skulde findes raad til at skaffe de unge
kvinder anledning til at lære noget mere, nogen anvisning til at
vinde større dygtighed i det arbeide de som tjenere paatager sig.
Paa den anden side er det en erkjendt sag, at der ofte baade før
og nu skorter og har skortet unge husmødre paa dygtighed til sin
gjerning.
Det kunde være en værdig opgave for nogen af de videnskabelig
uddannede kvinder at studere husvæsenet, for at bringe system i den
herhen sigtende uddannelse, saa man paa en tryggere maade kunde
komme over begyndelsens famlen og søgen. Nu kræves det, at man
ligesom uvilkaarlig skal vide besked om hele stellet. Gode anlæg
og god villie kan jo skaffe dygtige husmødre og flinke tjenestepiger.
Men en god skole vilde dog være en god støtte.
Hvor hint udtryk „et nødvendigt onde“ er betegnende for hus
bondsfolkets stemning ligeoverfor sine tjenere, behøver man ikke tvivle
paa, at disse sig imellem siger det samme om sit herskab.
Om nu en vakker dag hele arbeiderbefolkningen gjorde strike.
Komfyren i kjøkkenet vilde være kold, til Sjøl havde fundet vei til
kjelderen og fundet op kul og saa med møie og besvær havde faaet
ilden til at blusse op. Tyst paa gaden, ingen larm af øl-, melk- eller
brødvogne — kanske ikke brød at faa. I fjøs brølende kjør, i stald
trampende heste, dødstille paa havnen.
Mange vilde ved en saadan begivenlied for første gang faa begreb
om „arbeidet“ i det hele taget — og specielt om hvormeget eller hvor
lidet af arbeide deres eget huses skjøtsel kræver. Nogle vilde blive
aldeles overvældede ved det uvante arbeide, andre vilde kanske op
dage, at de magelig kunde klare sig ved egen hjælp I hvert fald
vilde erfaringen medføre saa stor nytte, at man fristes til at sige „gid
striken vilde komme.“ Men tys, bevare min mund! Det har vist heller
ingen fare. Nødvendigheden bøier fra begge sider de to partier imod
hinanden. Og her — er vel udgangspunktet, hvor vore bestræbelser
maa tage fodfæste.
Hvad der efter sldk og brug regnes for at være sømmeligt er
ikke ganske det samme over hele den civiliserede verden: Noget som
efter norsk skik gaar an og almindelig praktiseres, at nemlig tjeneste
pigen om morgenen gaar ind i herrernes soveværelse for at hente ud
tøiet for at børste det, det gaar paa ingen maade an i England. Der
kan pigen ikke gaa ind i herskabets soveværelse, før husherren har for
ladt det. I Amerika er det hvermands sag at pudse sine sko seiv, eller
man maa i alle fald henvende sig til en skopudser paa gaden. Det
hændte saaledes ifjor i St. Francisko en reisende normand, at han
ISO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
