Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man gaar tilbage til det andet og tredie aarh. før Kristus,
finder man en kvinde, Martia, som regentinde i London. Hendes
regjering udmerkede sig ved saa stor visdom, at hun fik tilnavnet
Proba, den retfærdige. De første grundtræk af den engelske almene
lov kan spores tilbage til hende. Kong Alfreds og Edvard-Bekjenderens
berømte love var for størstedelen sammendrag og forbedringer af
Martias love, som var kjendt under navnet „Martias statuter. “
I den senere halvdel af det syttende aarh., holdt kvinderne i Eng
land offentlige møder, hvori de diskuterede sin ret til høiere under
visning, til at stemme og vælge til parlamentet.
Det er ikke saa underligt, om kvinderne i den nye republik
med en saadan tradition fra det gamle moderland i ryggen, fik mod
til at staa frem for sin menneskeret. Da skibet „Maiblomsten“ landede
paa den amerikanske kyst medførende de puritanere, som led for sin
tros skyld var der flere kvinder med. Og ved ankomsten til det nye
land hjalp kvinderne mændene trofast ved livert skridt. De ikke blot
udførte tungt kropsarbeide, slæbte stokkene som mændene huggede,
ladede geværene, som mændene afskjød mod Indianere og vilde dyr,
m. m. m., de ikke blot sled ondt, frøs, sultede og tørstede — de var
ogsaa mændenes aandelige hjælpere. De var tænkende, varmhjertede
kvinder, istand til at omfatte en stor idé og lide for den. Intet under
derfor, at de helt fra begyndelsen tilvandt sig mændenes agtelse.
Tiden var alligevel endnu ikke inde, da mændene skulde vise sin
respekt i gjerningen. De lod disse høisindede kvinder arbeide med
sig side om side og lyttede gjerne til deres raad og trøsteord, men
de ansaa dem alligevel for væsener, som var dem seiv underlegne, soni
maatte staa under deres moralske og intellektuelle formynderskab hele
livet igjennem. Saa snart nogenlunde ordnede samfundsforholde var
kommet istand i det nye land, oprettede puritanerne skoler, men til
dem fik kvinderne ikke adgang. Bostons offentlige statsskoler op
rettede 1644 modtog først 1789 piger til klasserne i læsning og skriv
ning, men blot for en del af aaret, — og det uagtet det var en kvinde,
Bridgit Grofford, som gav den mark, hvorpaa den første skole byggedes.
Gjennem private foranstaltninger fik dog pigerne en for sin tid ret god
opdragelse, især blandt kvækerne, som fra begyndelsen har stillet mand
og kvinde lige for guddommelig og menneskelig lov. Man finder alle
rede 1748 en høiere fællesskole i et kvækersamfund i staten Delaware.
Den amerikanske frihedskrig gav kvinderne en kraftig vækkelse.
Man kunde fylde tykke bind med beretninger om deres selvopofrende
arbeide paa valpladsen og i hospitalerne. Blandt dem fandtes ogsaa
et elitekorps af intelligente og patriotiske kvinder, hvis politiske ind
sigt i forbindelse med deres tro paa krigens retfærdighed bidrog til
gt opildne mændenes mod og styrke dem i forsagthedens timer. Mange
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
