Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var blevet truet mecl bibelen, som slaveriets venner udlagcle til sin
fordel, saaledes blev kvinderne igjen bekjæmpet af abolitionisterne med
skriftens bud.
Dertil kom endnu en anden omstændighed.
Mange, som studerer förtidens historie med stor interesse og bar
aabent blik for tilsynéladende ubetydelige hændelsers indflydelse paa
det hele, er dog ofte ude af stand til at begribe de bedste sider ved
den historie, som blir til under deres egne øine. Man hører derfor
ofte en beklagelse over, at visse spørsmaal kommer ubeleilig, forvirrer
situationen og splitter kræfterne. De forstaar ikke, at store ideer
følger al udviklings lov og fødes, naar deres tid er inde.
Ligesaalidt som nutiden indser, at kvindefrigjørelsen er en natur
lig følge af menneskeslegtens høiere udvikling, ligesaalidt forstod
Amerika, at abolitionisternes fordring paa slaveriets ophævelse kun
var en konsekvens af de republikanske principer. Og ligesaalidt for
stod abolitionisterne, da turen kom til dem at have en videre forstaa
else, at kvindesagen var en naturlig følge af de samme principer.
Det var imidlertid først efter at der va,r blevet negtet dem
adgang til verdens-antislaveri-kongressen i London 1840, at de amerikan
ske kvinder fik øinene op for, hvor langt fordommene mod kvinden
som menneske strakte sig. I Amerika havde man paa denne tid alle
rede vant sig noget til at lade dem arbeide side om side med mæn
dene, og syv kvinder udvalgtes blandt de delegerede til mødet i London.
Syv kvinder, alvorlige kristne, hengivne, veltalende, selvopofrende,
virksomme og modige, med rig erfaring i antislaveriarbeidet. Hvem
kunde bedre end de være de fortrykte slavers tafsmænd for de for
samlede europæiske delegerede? Men da de efter en 3000 engelske
mile lang reise ankom til England, mødtes de overalt af’ kulde og
inistro. De prestelige delegerede var ankommet nogle dage forud og
havde Hittig brugt tiden til at befæste de allerede i forveien stærke
engelske fordomme. Følgen var, at de amerikanske kvinder efter en
lang og heftig diskussion blev udviste fra kongressen.
En engelsk prestemand erklærede, at han heller vilde, at mødet
skulde opløses, end at kvinderne skulde modtages. Det hjalp ikke, at
Amerikas dengang største taler og menneskeven, Wendell Phillips, under-
sføttet af mange andre, varmt førte deres sag. Det hjalp ikke, at William
Llöyd Garrison, den berømte abolitionist, negtede at deltage i forhandlin
gerne og tog plads blandt de udviste damer. Kvinderne blev ikke modtaget.
Fra denne dag kan det organiserede kvindesagsarbeide siges at have
taget sin begyndelse i England og Amerika, men først 8 aar senere fik man
samlet det første kvindesagsmøde i Amerika 19 juli 1848 i staten
New-York. En resolution fattedes, som underskreves af omkring
hundrede mænd og kvinder, der begjærede følgende rettigheder for
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
