- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. 1889 /
157

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Forskjelligt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bringe menneskeheden goder og gavn, som vi nn ikke ret kunne tænke
os — hvad fortæller ikke vidunderhnnden os?
Kan dette siges for dyrenes vedkommende, hvor meget mere og ti
fold bittrere rammer anklagen fra menneskelig side !
Ser vi blot hen til de nu snart almindelige „skjønhedskonkurrancer"
og vi forsøge en løsning af disse uhyggelige gaader, kommer vi til det
samme resultat. Forsømmelse af slægtens, høiere, ædlere evner, medens
andre naturanlæg, mer beregnet paa at tilfredsstille et sandseligt behag og
behov, særlig ydes opmuntring og forpleining — det aandelige forkuelses
system konsekvent gjennemført fra slægtled til slægtled, indtil man paa
virkningerne deraf — aarsagerne tages ikke i betragtning — har kunnet
bygge den hele nok som bekjendte kvindelige underlegenhedstheori, som
„overlegenheden“ har vidst, saa rigelig at føre sig til nytte.
Af denne slægtnivelleringens og forkuelsens tryk — en levende pro
test mod denne nu engang fastslaaede underlegenhedstheori, løftede sig da,
brydende alt hemmende, undtagelserne. Undtagelser, fremtoninger paa
aandens, paa handlingens omraade, der saasandt som de ikke turde regne
sig til den ene favoriserede genre af det kvindelig fenomenale — inden
selskabshvirvlen, bag lamperækkerne, paa divatribunerne skal man just
ikke søge den sort — altid kom til at indtage en stilling inden sine re
spektive samfund, der stærkt minder om vidunderhunden paa hotel Tivoli.
Som noget abnormt altsaa.
Saaledes er det gaaet gjennem aarhundreder, fra slægtled til slægt
led, og virkningen er ikke udebleven.-
Dog, det skal villig erkjendes, det tegner til at blive anderledes.
Den hidtil gjængse slægtsopdrætning begynder at vige pladsen for en
med menneskelig værdighed, menneskeligt retskrav mer stemmende maade
at gjennemføre den paa.
Den kvindelige aandsevne vil mer og mer frigjøre sig for trykket,
den vil blive en magt i samfundet, der seiv raader for kvindens opdra
gelse og den stilling inden dette, den vil berede hende.
Kappestriden mellem de tvende methoder, förtidens og den nye, er
alt i fuld gang, og vi tør se en afslutning i møde, der ikke kan
blive tvivlsom.
Men vore dages skjønhedskonkurrancer!?
Vore dages skjønhedskonkurrancer ? ... Ja det er netop falliter
klæringen, det gamle, nu endelig udtjente systems falliterklæring, et sidste
fortvivlet udslag, hvori det haabløst opgiver sig seiv.
Vort Kristiania er med et skudt op til en storby, men i denne il
fart for at naa derhen, har det beholdt adsjhlligt, som vi vil kalde parve
nuens mindre ophøiede egenskaber. Medens vor hovedstad, i sin iver for
at hamle op med udlandets storbyer, holder paa adskilligt gammelt, redelig
udtjent, der smager af provindsbyen, er det nye, som den udenfra tilegner
157

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1889/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free