Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Ski og skiløbning (af A. Huitfeldt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om de tog benene med sig paa gaden lidt fortere end almindelig, og
som slog øinene ned og blev røde, om man nævnte et par buxerf. ex.,
de gaar nu paa ski og gaar afvexlende rundt paa hodet og benene
borti bakkerne, saa alle herrene ser paa det, og er lige agtede og
kvindelige for det! De er komne efter, og vi ønsker dem allesam
men: Velkommen!
Dog, det var jo noget specifikt for damer, jeg lovede redaktøren
at skrive om! Men kjender jeg Nylænde ret, saa forekommer det mig,
at bladet ikke egentlig er for, at der i slige ting skal være nogen
videre forskjel paa herrer og damer (kanske jeg skulde kalde dem
mænd og kvinder for at være i stilen) — og oprigtig talt, saa er der i
det rudimentære ved skiløbningen lieller ikke noget specielt at skille
ud, som er anderledes for det svage, nei om forladelse jeg mente for
det næsten ligesaa stærke kjøn, end for os, som nu siden verdens ska
belse — med megen urette vistnok — har usurperet at være det ene
ste stærke. Men kommer vi op i applikaturen, saa blir der jo altid
lidt af hvert, som vi er nødt til at skille ud for damerne. Vi vil f.
ex. ikke have dem med i hop i Husebybakken eller se dem rende i
længdeløb sammen med Torjus Hemmestvedt eller lange Bjerknæss, det
passer sig ikke af mange grunde, — dog ikke af den grund, at det
skulde være „upassende“. Hertil skal jeg dog komme tilbage, eftersom
jeg skrider frem, havde jeg nær sagt.
Skiløbningens historie er lang og delvis tynd. Vor gamle ski
gud Ull og skigudinde Skade kunde sagtens hamle op med baade Torjus
Hemmestvedt og Richard Blichfeldt, men efter alt det skryt om Thor,
ham kjender jeg bedst, som kjørte med bukker over himmelen og slængte
hele fjelde afgaarde ligesaa let som en fantegut hiver puksten, saa
har jeg saa min egen tro om dem, og det er jeg da sikker paa, at
baade Torjus og Richard ikke vilde være ræd for at concurrere med
dem i hop. Saa hører vi lidt „dann og wann“ i vore sagaer om ski
løbere og store bedrifter, og specielt husker jeg om Arnljot Gelline, at
han var seiv tredie oppe paa et par ski. Det er nu noget tul, livis
det er meningen at insinuere at disse 3 kom stort fortere frem end
„en lus paa en tjærestikke"; saa havde vi Trysil Knut og skiløber
companier o. s. v. til vi for en 20 å 30 aar siden ikke eiede skiløbere og
skiløbning, uden vi maatte lede dem op bort i afkrogene i nogle faa fjeld
dale, eller langt op i Finmarken. Sandsen var væk, skierne væk. Folk
stabbede i sneen til langt op paa benene og kravlede sig møisommeligt
gaardimellem. Mærkeligt var det, det var glemt bort altsammen, ligetil
bevidstheden om, at skierne var et fremkomstmiddel, ligesaa nyttigt for os
som kamelen for ørkenbeboeren. Man kunde reise milevis i Østerdalen,
Gudbrandsdalen, Valders, Hallingdal, Numedal o. s. v. uden at træffe paa
et skispor og lede gaard for gaard uden at finde et par ski. Da var det, at
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
