Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men siden vi er incle paa disse kapitler, kan vi ikke lade være i
forbifarten at gjøre et spørsmaal: hvorfor er der ingen norske kvinder som
vælger gartneriet ikke bare som en sysselsættelse og en bisag, men som
fag og levevei. Der er ikke saa faa unge damer, som er i beraad med,
hvilket erhverv de skal uddanne sig til, de ønsker en levevei, som ikke
bare beskedent skal sulteføde dem, men som der er haab og fremtid i. Konkur
rancen om poster og bestillinger begynder at blive saa temmelig alvorlig blandt
kvinderne indbyrdes. Det gjælder for de unge at finde nye veie, og nogle
maal jord er endnu at faa for ikke altfor høi pris eller forpagtnings af
gift. Mere steder i udlandet er der gartnerskoler, hvor kvinder kan faa
uddannelse, og der kan vel ogsaa findes gartnere herhjemme, som var at
formaa til at tage kvinder som elever.
Og de, som bor paa landet, kunde vel finde anledning til, til en be
gyndelse at lære sig op seiv. Paa embedsgaardene og de andre store
gaarde paa landet gaar der vistnok ikke nu saamange kræfter tilspilde
som i gamle dage ; men endnu er der mangen en ung stærk datter, som
gaar og blir mismodig af ubrugt energi. Hvis en saadan praktisk og ar
beidslysten ung pige af sine forældre kunde faa sig overladt et stykke
jord til experimentalfelt, saa kunde der kanske senere bygges en selv
stændig livsstilling paa det. — Skal man tro blot halvdelen af de paastande,
der kommer fra hold, som er anseet for kompetente, om det udbytte man
kan have af at dyrke havesager, saa maa der være særdeles lyse udsigter
for dette arbeide. Og naar man lægger mærke til, hvor dyre alle grøn
sager er, og hvor lidet man i Norge endnu forstaar at bruge dem til
dagligdags, saa kan man ikke andet end finde det rimeligt, at dette
maa være et nylænde, som det kan lønne sig at arbeide paa.
En fortjenstfuld gjerning vilde det desuden i og for sig være
ved sit arbeide at skaffe grønsager mere indpas i vort i mange maader
barbariske norske kjøkken.
Skatseddeløn haaner OS, en artikel om stemmeret for kvinder
i „Nylænde“ af frk. Anna Rogstad findes optaget i et af de sidste nummere
af det tyske kvindetidsskrift: Neue Bahnen. Dette er ikke saa lidet
mærkeligt, de tyske kvinder har seiv — paastaar man — ikke turdet
kny om stemmeret i nogen af sine blade; men under norsk flag tør de.
Har vi mod og udholdenhed, saa — kvern ved — om ikke de norske kan komme
til at vise de tyske kvinder vei gjennem det mørke fastland.
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
