Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Kvindens frigjørelse (ved Arne Dybfest)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I vil spørge eder seiv, hvorfra eders lykke kommer. „Min far
arbeidede,“ vil I svare. Men den pige, som i det tynde fillede sjal
iler til fabriken tidlig om morgenen — hendes far arbeidede ogsaa.
Men naar I har indseet dette, vil de rige hade eder. De vil
forfølge eder med dumme beskyldninger, med store fornærmelser,
ligesom de gjorde mod de første abolitionister. Men er ikke de
hædret idag?
— Jeg tilhører personlig den store skole af socialismen, som
kaldes anarkisme, og som søger at befri menneskeheden fra autoritetens
aag, saavel som fra kapitalens. •—
Efteråt I har stillet eder ved siden af Mrs. Beecher Stowe og
Mrs. Cady Stanton for at fremme eders store og gode sag, vil I da
tilläde, at I findes blandt dem, der jager til døden den moderne tids
udsultede slave?
Naar I diskuterer kvindens politiske rettigheder, vil I komme til
at staa ansigt til ansigt med dette spørgsmaal: Kvinde eller mand,
har den fattige de samme politiske rettigheder som den rige? Pige
eller gut, har den fattige anledning til at lære noget, naar han eller
hun fra tretten-fjorten aars-alderen maa ødelægge sit forud daarlige
legeme i møllen, i minen eller i fabrikken? Naar de fattige maa
stjæle sig til oplysning i de timer, der er nødvendig for hvile, kan
de saa ta den samme del i sin nations fremfærd, som den profes
sionelle politiker, der lever paa udbyttet af andres arbeide?
I studerer kvindens juridiske rettigheder. I vil ha afskaffet en
slig uretfærdig lov, som tillader manden at raade over kvindens for
mue. Men hvad rettigheder har den kvinde, som ikke har andet end
det tynde fillede sjal paa sine skuldre, og som altid maa arbeide for
at forøge de andres rigdom og dække sin egen nød, imod den kvinde,
som aldrig var nær en maskine, aldrig løftede en spade?
I diskuterer den frygtelige prostitution, og I vil tvinges til at
spørge eder seiv, hvorfor der har manglet brød til dette barn, som
sælger sig, medens markedet strømmer over med korn. Hvorfor har
hun, som er skabt til at arbeide, aldrig været istand til at kjøbe sig
disse dragter og disse smykker, som hendes forførers hustru straaler
med i gaderne?
I diskuterer kvindens industrielle stilling og hendes løn i sam
menhæng med mandens. Og I vil tvinges til at spørge eder seiv,
hvorfor hun i det hele modtar en sulteløn. Er det ikke fordi, at alle
de midler, hvormed hun skal skabe sig velvære, er hende frataget af
nogle faa? Og hvis eders øine oplades, vil i spørge eder seiv, hvorfor
hun skal kjæmpe med fattigdommen, naar hun skal opdrage sine børn?
Og hvorfor lever jeg da i overflod? Hvad er min ret til denne
overflod?
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
