Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Smaabørns leg og arbeide (efter hemmet och samhället)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at ville rive itu den pene leken, men siden gik det op for hende, at
dumheden laa hos hende, som ikke havde valgt haandterligere emner
til hans leg. Bedre end hare at give ham slæden, havde det været
at give ham nogen træklosser til at lave en slæde af, og som saa
kan forandre sig til en kjærre, et hus, en dampbaad og til alt andet
børn kan tinde paa. Først naar børn har legemateriel nok, som de
kan øve sin lyst paa til at sætte sammen og tage fra hinanden og saa
bygge op igjen, kan man bebreide dem, naar de ikke er varsomme
med de enkelte legetøisgjenstande, som ikke maa ødelægges.
Saa var det om smaabarns-arbeidet vi skulde tale lidt, det er
et meget vigtigt kapitel i opdragelsens bog.
I hjemmet ser barnet de voxne sysselsætte sig paa mangfoldig
maade. Dette egger den naturlige virksomhedslyst, og det søger i
sine leger at tage efter de voxnes arbeider. Yi kjender alle fra vor
erfaring børns efterlignelseslyst. Smaapigerne steller med sine dukke
husholdninger, som de ser de voxne kvinder gjør det hjemme, gutterne
tar de voxne mænd til forbilleder, de leger soldat o. s. v. Men lidt
efter lidt blir legen ikke nok for dem, hvor kjær den end endnu er
dem. Baimet begynder snart at indse, at deres leg er et arbeide,
som ikke gjør nogen nytte, og ogsaa de føler trang til at gjøre
nytte, de maa „endelig" faa lov at gjøre noget. Og saa vender
de smaa sig til mor og far og de store sødskende og tjeneste
pigerne med bøn om at faa hjælpe, ofte ved arbeider, om hvis
vanskelighed de ikke har nogen anelse. Børnene synes nemlig slet
ikke bedst om det legende og lette arbeide, jo mere kraft og anstren
gelse det fordrer, desto morsommere er det. For en iver og fryd de
smaa kan vise under arbeidet. Hvor øinene straaler, naar de faar et
„tak for hjælpen" efter vel udført arbeide! Men desværre forstaar
„de store" ikke altid at sætte pris paa de smaas tjenestvillighed.
„Isch, du gaar iveien for mig“, „jeg vil ikke ha dig her“, „gaa med
dig“ o. s. v. faar de fleste høre, og afviser man dem slig mange
gange, saa er det forbi med tjenstvilligheden. Naar børn ser, at ingen
bryr sig om deres hjælp, blir de i begyndelsen modfaldne og i daarligt
humør, men lidt efter lidt finder de sig i det, vender tilbage til legen
eller gaar ledige, de voxne er det ligegyldigt, naar de bare ikke er
iveien. Og saa vænner børnene sig til at se andre arbeide, mens de
seiv bare leger og tænker paa det egne lille ,.jeg’et“, som bestandig
finder alting færdigt for sig. At hjælpe til hjemme blir der om nogle
aar ikke mere tale om, det har man ikke mere lyst og derfor heller
ikke tid til. Saa kan det hænde, at mama beklager sig og siger: da
du var liden og endnu ingen nytte kunde gjøre, vilde du være med
paa alt, nu naar du kunde være til nytte, vil du ikke gjøre noget.
Ja det er den kjære marnas egen skyld, det er følgerne af, at hun
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
