Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kamp mellem navne. Vi har tidligere omtalt de 100 damers
protest mod kvindestemmeret i Nineteenth Century. Ikke længe efter
den var fremkommet, kom en erklæring i Fortnightly Fevieiv saaly
dende: ,,Undertegnede pdtrykker herved sin sympati for forslaget om
politisk stemmeret for kvinder, en reform, som de føler sig overbevist om,
vil være heldig baade for de angjældende individer og staten“. Erklæ
ringen var undertegnet af 2000 kvinder. Navnene var inddelt i grupper.
Da mange af de hundrede var hustruer til indflydelsesrige mænd, saa
sætter de to tusen ogsaa en gruppe for mænds hustruer, og man finder
baade erkebispen af Yorks og erkebispen af Canterbury’s hustruer — som
støtte for den truede moral, som omtaltes i protesten. Saa kommer en
almindelig liste, og derpaa følgende grupper:
3) Kvinder med borgerlige tillidsbverv: fattigforstandere, medlemmer af
skolekommissioner m. m.
4) Pionerer paa kvindeopdragelsens omraade, universitetslærere og stu-
derende, bestyrere for kvindecolleger m. fl.
5) Læger og sygepleiere.
6) Arbeidere i sociale og filantropiske bevægelser.
7) Forfattere og journalister.
8) Kunstnere og musikere.
9) Jordbesiddere.
10) Kvinder ansatte i forretninger og arbeiderkvinder
De hundrede (eller nøiagtig 104) kvinder) havde udtalt sin sympati
med kvindebevægelsen, saa vidt den nu var kommet i England, men videre
maatte den ikke gaa. Det er nu af interesse at se, at omtrent alle
de, som har været pionerer i bevægelsen og de fleste af de yngre, som
i større udstrækning har nydt godt af den for sin egen del, undertegner
modprotesten. Det giver sikkerhed for at bevægelsen vil voxe og brede
sig, og at de reaktionære fænomener blot vil anspore den.
Forøvrigt har der ogsaa for anledningen staaet længere artikler i
de engelske tidsskrifter. Fortnightly Fevieiv har en artikel (for kvinde
stemmeret) samtidig med erklæringen, og i Nineteenth Century har baade
Mrs. Eawcett og Mrs. Ashton Dilke skrevet artikler mod de 104. Men i
The National Fevieiv flndes en voldsom artikel mod reformen af roman
forfatterinden Mrs. Lynn Linton; artikelen kalder hun „Mændenes afsæt
telseV „Der har,“ siger hun blandt andet, „aldrig været mangel paa maje
stætiske(!) og sublime kvinder, men de har ikke lignet de moderne frem
tidskvinder, som er foragtere af mænd og naturlige pligter, som ikke vil
erkjende forskjellig eiendommelighed hos mand og kvinde, som fordrer
overhøihed paa alle kanter“ o. s. v., o. s. v. Engl. W. F. kalder artikelen
et eneste langt hyl mod kvindesagskvinderne.
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
