Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Kvindesagsdiskussion fra forrige aarhundrede (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornuft og er uden sjæl, men disse blev igjen gjendrevet af flere
kraftige kvindelige skribenter.
Især i Italien var der dengang flere lærde damer, en af dem, en
venetianerinde skrev en bog med følgende titel: „Kvindernes ædelhed
og fuldJcommenhed, sammenlignet med mcendenes feil og ufuldkommen
heder.“ Fra det 17de aarliundrede og senere findes en mængde
skrifter om det samme emne i Italien og Frankrig. I Tyskland blev
diskussionen væsentlig religiøs scholastisk, man diskuterede for fuldt
alvor om kvinderne var mennesker.*)
Fra det 17de og 18de aarhundrede har man flere engelske
skrifter om samme emne.
Dr. Gager hævder i et skrift (1608-9) mandens ret til at slaa
sin kone, hvis hun ikke vil underkaste sig ham, men mødes af et
modskrift: „Forsvar for kvindekjønnet“ af William Heale i Oxford.
Efterhvert faar diskussionen her en mere praktisk karakter. Daniel
de Foe ønskede at faa grundlagt et institut for en bedre opdragelse
for kvinder. Han siger i den anledning: „Vi beskylder stadig kvin
derne for daarskaber og naragtigheder, men jeg er overbevist om, at
hvis de nød den samme opdragelse som vi, vilde de gjøre sig mindre
skyldig i daarskaber end vi.“ Mary Astell en bekjendt forfatterinde
fra dronning Annas tid tilbageviste i sine skrifter de almindelige ind
vendinger mod lærdom for kvinder og udkastede en plan til et college
for kvinder, men mødtes af modstand fra geistlige forfattere. I aaret
1792 udgav Mary Wollstonecraft sit bekjendte skrift: „ Hævdelse af
kvindernes rettigheder“ , som vel kan siges at danne overgangen til
den moderne diskussion.
I Engliswoman’s review giver E. Hosken en fremstilling af en
ganske merkelig kvindesagsdebat i forrige aarhundrede. Stridsskrifterne
findes i det britiske museums bibliothek. Kampen begynder i 1739
med udgivelsen af et skrift med titel: „ Kvinden ikke manden under
legen eller en kort og beskeden hævdelse af det smukke kjøns ret til
fuldkommen samme agtelse, magt og værdighed, som mændene.11 Skriftet
er forfattet af Sophia „en dame af rang“, som klager bitterlig over
kvindernes underordnede stilling og fremfører mange forstandige
argumenter for en bedre opdragelse og et større virkefelt for kvin
derne. „Dersom en vis forfatter,“ begynder hun, „ikke havde fortalt
os, at der er ingenting i naturen, som er saa meget at forundre sig
over, som at vi overhovedet kan forundre os, maatte det forekomme
*) Ludvig Holberg, kom som bekjendt paa kant med hele Kristianssand,
fordi han havde moret sig med at slaa om sig med et skrift af
lignende beskaffenhed.
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
