Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Den mahomedanske lov i henseende til kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
islamitiske lov som mecl det civiliserede samfunds fremskridtslov og
sand kultur overhovedet. I Indien især begynder denne idé at fæstne
sig som stærk moral öm ikke altid som religiøs overbevisning, og denne
voxende følelse sammen med flere ydre omstændigheder holder paa at
udrydde polygamiet blandt mohamedanerne.
Det er blevet skik og brug i Indien og ogsaa andre steder blandt
mahomedanerne at sætte op en ægteskabskontrakt, hvori manden lov
formelig gjør afkald paa enhver ret eller tilsyneladende ret han maatte
besidde eller antages at besidde til at indgaa et andet ægteskab, sam
tidig med det første. Denne skik virker i høi grad til at hindre in
stitutionens fortsættelse. I Indien er mere end fem og nitti procent af
mahomedanerne enten nødtvungent eller af overbevisning monogamister.
I de dannede klasser, som kjender sine forfædres historie, og som har
betingelser for at gjøre sammenligning med andre nationers historie,
blir polygamiske förbindelser betragtet med en misbilligelse, som nærmer
sig afsky. I Persien er det ifølge oberst Macgregors vidnesbyrd blot
to procent af befolkningen, som tillader sig den tvilsomt behagelige
luxus at have flere hustruer. Man kan gjøre sig haab om, at om ikke
saa lang tid vil en almindelig synode af moslemitiske doktorer erklære,
at polygami saavel som slaveri staar i strid med Islams lov“.
Ifølge mahomedansk lov arver datteren sine forældre, hun gaar
ikke i lige arv med sin broder, men dette er grundet paa brødrenes
og søstrenes forskjellige fremtidige livsvilkaar. Vil en mand gifte sig,
maa han fastsætte en del af sin eiendöm som sin hustrus medgift.
Intet ægteskab er gyldigt uden en saadan medgift fra manden til
hustruen. Naar kvinden flytter over fra sin faders til sin mands hus
vedbliver hun at nyde alle de rettigheder, som loven giver mænd. Der
existerer ikke fælleseie mellem mand og hustru under det islamitiske
system. Hustruen er uindskrænket herre over hvad hun eier, hvad
hun erhverver og over den fastsatte medgift. Størrelsen af denne er
fastsat forud for ægteskabet, men efter ægteskabet kan kontrakten
forandres ved fælles samtykke. Hustruen kan om hun vil afstaa fra
den hele medgift eller en del af den, og manden kan om han ønsker
gjøre yderligere tillæg til den.
Hustruen kan bortgive og bortlaane af sin eiendom uden atbede
sin mand om tilladelse. Hun kan under eget ansvar stevne sine kre
ditorer. Hun kan sagsøges som en feme sole. Hun kan, om hun finder
det nødvendigt, føre proces mod sin mand.
Hustruen kan forlange skilsmisse for mishandling, for dessertion
og for manglende forsørgelse. Hvis hun gjerne vil have skilsmisse
uden at disse grunde er forhaanden, opgiver hun sin ret til den fast
satte medgift. Hvis det er manden, som ønsker skilsmisse, eller det
er hans opførsel, som har foranlediget den, maa han med engang ud-
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
