Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læger, deraf iNew-York 450, i Brooklyn 580, i Philadelphia 460. Den
første kvinde, som erhvervede sig doktordiplom i de Borenede stater, var
Elisabeth Blackwell i aaret 1847. Under borgerkrigen gjorde 2 kvindelige
læger tjeneste som chirnrger og forbandt de saarede paa slagmarken midt
under kugleregnen. „Den ene af dem Maria Hity gjorde det virginiske
felttog med, bun fik flere saar og mistede det ene øie.“ — I Indien
praktiserer kvinderne med stort held; i Persien, Turkestan, Japan og China,
i det sidste land har keiserinden en kvindelig hoflæge. I Europa møder
vi dem foruden i Italien (deriblandt fru dr Catani professor i Pathologi
ved universitetet i Pisa og en livlæge for dronningen i Turin) i Spanien,
Rumænien (dronningens livlæge), i Belgien, Finland, Sverige, Danmark.
I 1869 studerede 16 kvinder medicin ved universitetet i Mtinchen, som
bekjendt er kvinderne nu over hele Tyskland og Østerige negtet adgang
til universiteterne, men enkelte tyske kvinder studerer ved de udenlandske
universiteter.
Efter indbydelse fra föreningen for høiere uddännelse for kvinder
i Wien, skriver „Frauenberuf“, holdt fru dr. med Rosa Kerschbaumer fra
Salzburg nylig et foredrag om „kvinden som læge.“ Det overordentlig
talrige af damer og kerrer, læger og professorer bestaaende publikum
paahørte med spændt opmærksomhed og stor sympati det udmærkede
foredrag. Man kunde heller ikke sendt en bedre forfegter af sagen end
netop denne dame, som gjennem sine studier og sine erfaringer som læge
kan give sit indlæg for den fulde ligeberettigelse det rette eftertryk.
Fru Kerschbaumer formulerede sit tema saaledes: Er der trang til kvinde
lige læger, og kan denne trang tilfredsstilles ? og besvarede dette spørgsmaal
med et afgjort ja, og alle de kjendsgjerninger, som blev lagt frem, talte
saa kraftig, at neppe en af tilhørerne fandt mod til at møde med et nei.
Men ikke blot den ydre erfaring, ogsaa indre grunde talte. Kvinderne
har en medfødt tilbøielighed til lægekunst og praxis, hun auførte mange
beviser paa dette baade fra historien og nutiden. Den kvindelige blufærdighed
fordrer dernæst kvindelige læger for kvindesygdomme, og børn vil heller
lade sig behändig af kvinder end af mænd. Som øienlæge og operatør
havde kvinder udmerket sig. Opmerksom iagttagelse, stor samvittigheds
tuldhed, pinlig nøiagtighed og punktlighed, utrættelig flid, stadighed i
studierne og god hukommelse — alle disse smukke egenskaber, som
betinger det medicinske studium, besidder kvinden i samme udstrækning
som manden. Paa alle gebeter, hvor kvinderne liidtil har faaet stille sig
ved siden af mændene yder de ofte det fremragende, altid det jevngode.
De kvindelige læger ser man idag lede hospitaler, polikliniker og sanatorier ;
de beklæder embedsstillinger med stort held. Ogsaa fysisk er de kaldet
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
