Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gad vide, om „forretningsmanden“ i dette tilfælde har opgjort sig,
hvad det her i landet koster at tage informationer i Bngelsk og erhverve
sig den fornødne kundskab heri, og om han denne gang har anstillet den
for forretningsfolk sædvanlige procentberegning af „den faste kapital ?“
Vi har faaet os tilsendt et nummer af „Øresundspost6n“, hyori
findes nedenstaaende artikel nndertegnet F. B.:
„Kvinden skal være sin mand tinderdanig“.
Der er ikke mange lærdomme, som forvansker moralen og forgifter
samfundet i saa høi grad som læren om, at kvinden skal være sin mand
underdanig, fordi den, saavidt den har kunnet, har gjort kvinden til slave,
autoritetens og vanens, medens den har bibeholdt og fastslaaet, at manden
skal være enehersker og despot.
Vi forstaar den hedenske moral og samfundets opfattelse i den tid
af kvindens stilling, vi forstaar, at saa længe den fysiske styrke og volds
herredømmet blev anseet som ret og var den høieste lov, maatte kvinden
som den fysisk svagere ogsaa bli den fysisk sterkere, manden, under
danig. Vi forstaar ogsaa, at jødedommen, staaende mellem hedenskab og
kristendom, ifølge sit patriarkalske samfundsliv, nødvendigvis medfører kvin
dens underkuelse. Vi kan forstaa, at middelalderen, ja til og med, at det
18de aarhundrede, som endnu levede paa smulerne af jødisk og jøde
kristelig moral og samfundslære i kvindespørsmaalet, fastholder disse prin
ciper; men det er vanskeligere at forstaa, at kristendommens aand, som
stiller mand og kvinde fuldkommen lige, uden hensyn til person,
endnu idag ikke forstaaes eller erkjendes af flertallet af de kristne, endog
frikirkelige, frisindede o. a., af hvilke de fleste endnu betragter og ikke
sjelden behandler kvinderne paa samme maade som hedningerne, jøderne
og de gammelkristelige folk.
Og alligevel har alle civiliserede folkeslag efter den franske revolu
tion, men særlig i de senere aar mere og mere maattet frafalde den
jødisk-gammelkristelige opfatning om kvindens underdanighedspligt og paa
mange omraader af det sociale, økonomiske, kirkelige, kommunale og poli
tiske liv, stillet hende lige med manden, givet hende samme rettigheder
som denne. Disse rettigheder udvides mefe og mere, ligesom naturligvis
ogsaa kvindens pligt til efter evne at virke paa de vundne omraader.
Men hvilken kamp maa der ikke føres for hvert fodsbred jord, som er
obres og lægges til det lille omraade, hvor hun hidtil har havt ret til at
bevæge sig.
Spørger man nu: Hvor ligger da hovedsagelig modstanden mod
hendes frigjørelse og ligestillethed med manden til de forskjellige rettig-
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
