Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYLÆNDE.
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KVINDESAGSFORENING.
Kristiania, 15de August 1889. No. 16.
Foredrag om kvinders stemmeret.
(Af fru Ragna Nielsen).
Der var i Amerika for ikke mange aar siden en afskylig, neder
drægtig institution, som vi alle kjender, nemlig negerslaveriet. Da
kampen for negerslaveriets ophævelse begyndte, var abolitionisternes
værste fiender ikke slaveeierne sammen med alle de andre, i hvis inte
resse det laa at beholde negerslaveriet, nei, de værste fiender var
igrunden negrene seiv. Det var saa langt fra, at de hjalp til med
arbeidet for deres egen frigjørelse, at tværtimod deres sløvhed og
ligegyldighed, deres letsindighed og uforstand lagde de værste hindringer
i veien for arbeidet for dem. Ja, der var endog negre, der ligesaa
ivrig som den mest fanatiske prest i sydstaterne holdt paa, at neger
slaveriet var en „guddommelig ordning11 , indstiftet og bekræftet af Guds
eget ord. Der staar i biblen. at „Chams sønner skal tjene sine
brødre“ altsaa var slaveriet med alle dets grusomheder og afskylig
heder paabudt og billiget af Gud det ene bibelsprog havde mere
at betyde, gjaldt mere for- dem end hele kristendommens aand, som
taler høit mod enhver uretfærdighed eg undertrykkelse. At negrene
stod saa lavt i aandelig udvikling, at mange af dem ikke engang for
stod sin egen nedværdigelse, gik naturlig nok til men derfor var
det et lige sørgeligt faktum for dem, som arbeidede for dem. Nu
er der dog ingen, ikke en eneste prest og ikke en eneste kvinde
i hele Norges land, som holder paa negerslaveriet, og alligevel staar
bibelsproget der fremdeles. Jeg ber Dem lægge mærke til det faktum.
Akkurat ligedan er det for arbeidet i kvindesagen. Naar mæn
dene endelig i kvindeemancipationen vil se en kamp om magten, i
kvindernes ligestilling med sig vil se en fare for sine interesser, en
omvæltning af det samfund, som de selv har formet, og som de ikke
ønsker anderledes, saa er det jo ikke saa underligt, at de af alle
3. aarg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
