Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for kvinders. stemmeret? Vi vil, at meneskene skal forstaa, at Gud
har skabt to væsener, mand og kvinde, at han har givet disse væ
sener forskjellige egenskaber, der supplerer og udfylder hverandre
saaledes, at kun hvor disse to virker i förening, der fremstaar noget
harmonisk og fuldkomment. Vi vil, at det kvindelige element skal findes,
ligesaavel som det mandlige, i skolen, blandt øvrigheden, i styrelsen,
i det hele samfund — først da tror vi, at samfundet med kraft kan
ta fat paa alle foreliggende opgaver, med haab om at løse opgaven
kan begynde paa arbeidet for at afskaffe alle de uretfærdigheder og
misligheder, som det ensidige mandfolkesamfund gjønnem aarhundreder
har indført. Har det aldrig hændt jer, at I har siddet i stortinget,
naar der var en sag fore, soin for jer var en vigtig sag, og har hørt
paa al den mandfolketale, til hjertet har brændt i livet paa jer, og I
har havt den største lyst til at skrige ud: „Men I mandfolk, forstaar
I da ikke det og det og det?“ Hvis man kunde gjøre det, sandelig,
der var mænd nok i stortinget, som vilde forstaa — mænd er da hel
digvis ogsaa følende mennesker: at de ser alting fra et mandligt
standpunkt, er naturligt nok, det kan sandelig ingen fortænke dem i.
Vi vil altsaa ikke, at mænd og kvinder som hidtil skal dele ar
beidet mellem sig paa den maade, at der er felter, og det store, vig
tige felter, hvor kun mandlig indflydelse faar lov at gjøre sig gjældende,
og hvorfra kvinder er udelukket, seiv om deres evner aldrig saa meget
anviser dem plads der. Vi tror, at dette er en feilagtig opfattelse af
Guds mening med menneskene, og dette er vi især kommet til at tro
derved, at vi ser, hvorhen det ensidige mandsregimente gjennem disse
aartusinder har bragt samfundene. Vi ved, at der var en tid da den
raa styrke var den magt, som regjerte verden, at der saa kom en tid,
da den fysiske styrke maatte bøie sig for den aandelige, den intellek
tuelle, og at det er den, som nu regjerer i samfundet. Der er men
nesker, som finder dette i sin orden. Der er forfattere, som Ouida og
Strindberg, der river ned paa kvinderne, ja ikke levner dem ære for
2 skilling — for at bruge et vulgært udtryk — og disse forfattere kom
mer da ganske konsekvent til ogsaa at foragte alle, der er de under-
kuede i samfundet, til at tale med haan om alt, som er svagt og sygt,
til at finde, at magt er ret og til derfor at synge deres lov og pris, der
har bevist, at de var de overlegne ved at tilta sig magten og altsaa
ogsaa bør bli ved at ha den. Men kan nogen virkelig se paa samfundenes
udvikling og tro, at der ikke er andre magter end den fysiske styrke
og den intellektuelle overlegenhed, som skal frem og gjøre sig gjæl
dende i samfundene? Der er magter, som heder mildhed, retfærdighed,
kjærlighed, barmhjertighed — er der ikke mange tegn til, at nu vil
disse magter arbeide sig frem, og at for dem vil baade den fysiske
styrke og den overlegne intelligens bøie sig — og naar alle disse
24B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
