Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjertelig medlidenhed, naar vi hører om moderløse smaa, som i en
familie ikke har andre end voksne mandfolk at holde sig til. Lad
faderen være saa god og kjærlig, han vil, de voksne brødre aldrig
saa snille og venlige, moderen kan ingen af dem erstatte, hendes
utrættelige taalmodighed, hendes bestandig færdige sympati vil barnet
savne tungt og saart, og det vil være høist usikkert, om dette barn
kan vokse op til et godt og retskaffent menneske. Er nu samfundet
igrunden noget andet end en familie i det store? Har vi ikke ogsaa
her de voksne, de friske og de myndige, som klarer sig godt nok og
intet savner, og har vi ikke ogsaa her de smaa og de syge, som har
det saa ondt, at en sten kunde forbarme sig over dem. For hvem er
samfundet smaa? Jeg mener ikke alene med dem børnene, for hvem
der nu forresten ikke af samfundet er sørget anderledes end saaledes som
man kan vente der vil bli gjort i et samfund, hvor kun faderen og
ikke moderen har noget at sige. Med de smaa i samfundet mener
jeg nærmest de fattige. Hvorledes sørger samfundet for dem? Hvad
har disse samfund, som i sin styrelse i aarhundreder har undværet
det kvindelige element, udviklet sig til? Jo samfundstilstandene er
biet saa forkerte, at millioner mennesker maa leve et liv, henslæbt i
nød og haabløs elendighed, og det uagtet vi alle ved, at jorden er
frugtbar og rig nok til at gi mange flere mennesker end der bor
paa den. deres rigelige udkomme. Og hvorledes behandler saa sam
fundet disse fattige? Søger de at lette byrderne for dem og heller
lægge de byrder, som maa bæres, paa skuldre, der bedre aarker dem?
Det er vel f. eks. paa de fine vine, de kostbare silkestoffer, paa alle
de riges fornødenheder, at al told blir lagt, saa at de fattiges kaffe
og sukker og lysolje kan gaa fri? Og det skulde vel ikke være saa, at
dette retfærdige mandfolkesamfund fandt sig i, at autoriteterne handler
mod de smaa i samfundet lige saa retfærdigt som mangen fader, der
straffer de smaa haardt for den feil, som han ser igjennem fingre med
hos de store? Det hænder vel aldrig, at den, som har forgaaet sig
grovt mod lovene, faar lov til at smutte ud af landet, fordi han hører
til en klasse, der er istand til at give sine børn alle opdragelsens
fordele, medens den, der er fra et fattigt, elendigt hjem maa føle
lovens hele strenghed. Jeg ved ikke, om De synes, at mændenes
samfund altid behandler smaa og store lige retfærdigt, — jeg synes
det ikke. —Og saa har vi de syge i samfundet —ja med dem mener
jeg forbryderne. Der blir vel i dette mandfolkesamfund gjort alt for
det første for at hindre, at forekomme forbrydelsen, — samfundet
bærer sig vel her ad som den kjærlige, forstandige moder, der først
og fremst søger at skaffe sine børn alle betingelser for at kunne være
snille og skikkelige og saa, naar förseelsen dog er hegaaet, og straffen
for den maa falde over den skyldige, saa gjør vel samfundet igjen
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
