Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wicksell nogle af sin ven Strindbergs indvendinger, som han
da seiv besvarede — han var nemlig seiv ikke enig med Str. (?)
Blandt dem var indvendingen om kvindens ringere intelligens,
som skulde være et bevis for, at hun har ikke at trænge sig
ind paa mandens omraade og ta erhverv fra ham. Det kan jo
nemlig ikke negtes, at seiv om der er enkelte undtagelser, er
„den hele samlede sum af kvindelig intelligens ringere, end
den samlede sum af mandlig. “ — Man siger, at kvinden har
ingen sans for det generaliserende, hun stirrer kun paa det
enkelte, paa detaillen. Ja, her er rigtignok et slaaende bevis
paa denne paastand. For os kvinder slaar det strax, hvad
denne paastand er for det enkelte individ. Noget saa kold
blodig egenkjærligt, noget saa brutalt afskyligt som denne sats
kan jeg ikke tænke mig. Lad os tænke os ind i en enkelt
kvindes situation. Hun føler i sig evner til et bestemt kald,
og hun er ikke gift, kan altsaa ikke opfylde den eneste be
stemmelse, som Strindberg gir hende lov at ha, det er ikke
engang hendes skyld, at hun ikke er det — seiv Str. vil kanske
indrømme, at det undertiden er saa — og saa kommer hun og
ber samfundet om at faa lov til at faa udvikle og senere be
nytte disse evner. Og saa svarer samfundet hende: Nei, det
er sikkert, at den samlede sum af mandlig intelligens er større,
end den samlede sum af kvindelig, derfor har I kvinder ingen
berettigelse til at trænge Jer ind paa vore omraader. Saa spør
hun: Hvad skal jeg da .gjøre? og saa svarer samfundet hende:
Kryb hen i en krog og læg dig til at dø — du har forfeilet
din bestemmelse, der er ingen plads for dig. Er det ikke
vakkert? Det var netop det, de gjorde før i tiden, alle de
stakkars tanter og grandtanter, som saa mange familier ved at
fortælle om, der gik tilgrunde borte i afkrogene.
Heller ikke begriber jeg, hvorledes man vil kunne komme
efter dette, om kvinder er dygtige nok, udviklede nok til at
kunne faa samme ret som mændene, uden det da skulde være
ved at sætte en slags examen for os. I saa fald vil jeg si, at
det da vel ikke var mere end retfærdigt, at mænd blev under
kastet samme prøve. Og sker det, ja saa tror jeg ikke, vi
kvinder vil være saa bange for examen endda. At dømme
efter udfaldet af dem, vi hidtil har faaet lov til at underkaste
os, skal vi nok komme til at staa os og staa os godt.
2. En anden indvending lyder saa: De mange nye stemmer vil
bringe politiken incl iet nyt og farligt spor. De fleste venstre
mænd, som er imod kvinders stemmeret, er det af denne grund,
ialfald er det den eneste grund, de vil være sig bekjendt. Her-
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
