Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brud paa det retfærdige princip og godkjender de nugjældende
uretfærdige stemmeretsbetingelser. De venstremænd, som fore
kaster os dette, svarer vi: 1) at det for os kvinder først og
fremst gjælder at faa den ting anerkjendt, at en kvinde ikke
skal negtes en rettighed ene og alene af den grund, at hun er
en kvinde. Man finder ikke paa at negte en mand stemmeret,
fordi han er pukkelrygget, eller fordi han er halt, eller fordi
han har lyst haar eller brunt haar, eller fordi han er liden af
væxt eller høi af væxt, men kvinder, som opfylder alle stemme
retsbetingelser, negtes stemmeret, kun fordi de er kvinder.
2) spør vi disse venstremænd, som nu forekaster os dette, om
de ikke seiv har været med paa før at anerkjende lovforslaget,
kanske endogsaa git det sin underskrift, saa det nu er for sent
og temmelig uberettiget af dem at komme med bebreidelser.
3) svarer vi, at skal vi se efter og dra lærdom af, hvad andre
lande gjør, — hvilket jeg rigtignok synes maa ske med alt for
behold — saa var det akkurat det, som vi nu agter at gjøre,
som blev gjort i de Forenede stater den 8de decbr 1886 og
den 25de jan. 1887, da debatten om kvinders stemmeret var
fore i senatet. Den første paragraf i resolutionen lyder nemlig
saa: Ingen borgers ret til at afgi stemme kan af de For
enede stater eller nogen anden stat negtes eller indskrænkes
paa grund af borgerens kjøn.
Som vist alle ved, har kvinder opnaaet stemmeret i et par
stater i Amerika. Under den debat i 87 i senatet, som jeg før
har omtalt, udbredte senatoren fra Georgia sig vidtløftig om
alle de onder, som vilde flyde af kvinders deltagelse i det
offentlige liv: kvinderne vilde bli uvillige til at gifte sig,
ægteskaberne vilde bli ulykkelige, skilsmisser hyppige, børnene
forsømte o. s. v. Hertil svarer en af senatorerne, mr. Dolph,
først med nogle statistiske oplysninger, som slaar den andens
løse paastande og formodninger til jorden, og derpaa slutter
han sin tale saaledes: Jeg maa ogsaa underrette min ven fra
Georgia om, at siden kvinder fik stemmeret i W. har ingenting
i naturens sedvanlige løb forandret sig. Solen staar op og
gaar ned; der er sædetid og indhøstningstid; aarstiden kommer
og gaar. Befolkningen har tiltat med den sedvanlige regel
mæssighed og hurtighed. Ægteskaber har været ligesaa hyp
pige, og skilsmisser ikke hyppigere end før. Kvinderne har ikke
mistet sin gode indflydelse i samfundet, men mændene er blet
hævet og civiliseret. Hvis vi tør tro det vidnesbyrd, som gives
af jurister, læger, evangeliets forkyndere, kjøbmænd, haand
værkere, bønder og arbeidere, det samstemmige vidnesbyrd fra
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
