Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den moralske, og hvis medlemmer ikke engang har nogen repræsen
tativ stilling, saaledes at deres anbefaling af fred kunde være dækket
i ryggen af store magters vilje.
Selve voldgiftsdomstolene vilde blive fakultative, nedsatte for den
enkelte anledning; deri ligger, at der for hver enkelt anledning altid
kan blive spørgsmaal om voldgift eller krig, og deraf følger igjen, at
nogen almindelig afvæbning aldrig kunde finde sted. Føderationen
skulde ansees sluttet, naar alle civiliserede magter havde sluttet sig
til voldgiftsraadet; men seiv om dette opnaaedes, vilde man aldrig
komme længere end til muligheden for at faa förebygget alle de enkelte
krige — selve det. store maal: afvæbningen og med den umuligheden
af al krig overhovedet vilde ikke naaes. —
Ligaen, som altsaa er fader til føderationstanken, har da heller
ikke kunnet acceptere denne fremgangsmaade. Den holder fast ved
den stabile, retslige ordning med saavel lovgivende som dømmende og
exequerende magt, og den vil naa frem til denne ordning, vistnok ikke
ad en saa direkte vej som den, der anvises gjennem den engelske
plan, men ad en mere indirekte og forhaabentlig sikrere. Den lige
vej er nemlig ikke altid den korteste. Den vej, den vil gaa gjennem,
er neutralisation og permanente voldgiftstraktater mellem enkelte
magter. Ved neutralisation sikres et enkelt land eller del af et land
fred og selvbestemmelsesret ved en traktat mellem de øvrige magter,
hvorved hver forpligter sig til aldrig at føre krig mod eller forøve
noget slags overgreb mod det neutraliserede land.
Vi har i Europa to saadanne neutraliserede lande, Schweitz og
Belgien..
En saadan neutralitet som -denne maa altid blive en væbnet
neutralitet. Et neutraliseret land maa kunne nøje sig med en mindre
krigsstyrke end et ikke neutraliseret, ialfald hvis man indretter sig
nogenlunde rationelt; men uden væbnet styrke vil det ikke kunne
være. Saadanne neutralisationer kan man selvfølgelig ikke faa istand
med mindre for det første vedkommande land ønsker det, og for det
andet de øvrige magter har interesse af at faa terrainet neutraliseret.
Nu er der adskillige terrainer, som stormagterne burde have interesse
af at faa neutraliserede.
For straks at gaa til det, som ligger os nærmest: det kunde for
stormagterne have adskillig interesse at neutralisere Østersøens port
— d. v. da sige Danmark og Sverige, og med Sverige følger naturlig
vis Norge. Norge har ogsaa en speciel neutraliseringsgrund for sig
alene, nemlig sine nordlige isfrie havne, som Rusland altid har havt et
godt øje til, og som ved en neutralisation definitivt vilde undgaa
efterstræbelser fra den kant. Et andet spørgsmaal er, om neutralisation
vilde være fordelagtig for de skandinaviske lande seiv. Det vil altid
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
