Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folkene følelsen af det baands styrke, som binder dem
sammen.
4. Give udlændinger de samme civilrettigheder som de ind-
fødte, for at mennesket overalt kan findé et fædreland og
for at følelsen af et kosmopolitisk broderskab lidt efter lidt
kan træde istedenfor den exklusive nationalitetsfølelse.
5. Begunstige kundskaben til fremmede sprog, til geografi og
til alt, hvad der har hensyn til de udenrigske anliggender;
det er, fordi folkene ikke kjender hinanden tilstrækkelig,
at de gamle fiendskaber vedblir at existere.
6. Opmuntre de bøger og kunstværker, som bringer en til at
elske freden og afsky krigen; knække dem, som gjør det
modsatte.
7. Overalt støtte det, som kan give kraft og levedygtighed til
det repræsentative system og fremfor alt fratage exekutiv
magten retten til at erklære krig og slutte fred.
8. Begunstige de industrielle foretagender, som benytter den
ene stats kapital til at udnytte en anden stats naturlige
rigdomme, forat, naar saaledes kapitalen blir kosmopolitisk,
alle kapitalisters interesser ogsaa skal blive solidariske.
9. Endelig bør, og det vil kanske virke kraftigere end alt
andet, præsteskabet efter kvækernes exempel bibringe
sjælene denne afsky for krig, som er selve kristendommens
aand, og som til syvende og sidst er det, der skein er
mellem kristne og vilde! !
Det var Emile de Laveley; hans ord taler for sig seiv, og jeg
har hverken trang eller kompetence til at føje noget til. Jeg skal gaa
over til med nogle ord at omtale en speciel retning inden freds
bevægelsen, som arbeider mod det samme maal med et ganske andet
middel end de her anførte mere eller mindre politiske ; men et middel,
som kanske virksommere end noget andet vil bidrage til at lette fødsels
veerne for de andre mere direkte. Dette middel er opdragelsen. Det
er en tysker, hr. Hermann Molkenboer i Bonn, som mest har arbeidet for
denne sag, skønt hans egentlige idé visselig ikke vil være praktisk og vinde
anklang mange steder. Han vil nemlig, at der skal oprettes et internatio
nalt opdragelsesraad, bestaaende af et bestemt antal delegerede, som
skal have til opgave at undersøge og overveje pædagogiske spørgsmaal i
forbindelse med fredssagen og meddele hovedindholdet af raadslagningerne
og beslutningerne ved trykken. Dette raad kunde nu være godt nok,
er kanske ikke saa galt; men livad der ved hans idé er aldeles unyttigt
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
