Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de September - Kvindeligt forfatterskab her hjemme (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevægelsir hos os, og da naturligvis ogsaa til kvindesagén. Dette hør
vi ikke la gaa hen, men efter evne følge med, idet vi lioldør os inden
deri grænse, som maa fastholdes overalt, hvor forskjellige meninger vil
gjøre sig gjældende.
For at lette opgaven, som kan bli svær nok, vil vi begynde med
dagens sidste begivenhed af den slags, „De Nykonfirmerte“ af pseu
donymen Margrethe. Naar jeg begynder med at sige, at bogen ikke
er kjedelig, saa er det ingen liden ros for en roman paa over tre
hundrede sider; man kan saamen gaa træt af en verdensberømt for
fatter, før man naar saa langt, bagagen blir da ogsaa en del tyngre.
Der er fart i fremstillingen, en forstandig ordning, stilen er hverken
pointeret eller farverig, men den er let og flydende, fri for slap vidt
løftighed, og den stemning, som det nu for tiden hører til metieret
skal anslaas ved hver ny situation, gives let og bestemt med faa ord
og uden affektation.
Nogen klar objektiv opfatning af mennesker, nogen dybere psy
chologisk forstaaelse er der saa godt som ikke spor af. Personerne
slipper ud af forf.s pen som af en Pandoras æske med den eller den
paaskrift, saa og ikke anderledes. Naar man er færdig med bogen, har man
ikke lært at kjende nogen uden forfatterinden seiv. Et eneste tilløb er der,
men det er ikke benyttet og udført, det er den lille ubetydelige fru
Høidal, som er bleven stor, æsthetisk-religiøs overlegen gjennem sin
mands storhed. Man blir saa overrasket under læsningen ved at træffe
et virkelig levende menneske med sin virkelige ynkelighed, saa man
uvilkaarlig siger til sig seiv: nei, se der! Den emanciperte frøken
Lund, som bander, røger og drikker sig fuld, er ettidens skræmmebillede, en
mythe, som alle kj ender, og som kan anbringes overalt som en anden
dekoration. Der bringes mange ting paa bane og alt blir behandlet
kort og godt og paa sædvanlig Kristianiamaner; naar de unge piger
studerer, saa er det af forfængelighed; Ibsen og Bjørnson var engang
store og elskebge digtere, (naar var de elsket af Kristiania?)
Kvindesagen og bohemen, Amalie Skrams og Chr. Krohgs bøger slaaes
sammen i et tosset pigebarns hjerne og skal dermed være dømt; om
kvindesagsforeningen ved man ikke, hvad den vil o. s. v. Til det
sidste kunde svares, at N. K. F. har sit program, sit organ og sine
møder, som ernhver som vil, kan gjøre sig bekjendt med.
Det blivende indtryk af bogen er forundring over, at den er
bleven til. Forf. er nemlig af dem, som engang kaldtes for »bibel
kristne", men som længe har været i en overgang. Det aandelige liv
besørges af præsterne, under dem arbeider kvinderne med raad, daad
og formaning. Ligesaa sikkert som medicinen virker paa det gjen
stridige barn, naar man bare paa en god maade kan faa lurt den ind,
saaledes virker et „Guds ord" paa hovmodige, letsindige og vantro
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
