- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. 1889 /
291

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste Oktober - Om den nødvendige hjælp i huset (af fru Ullmann)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mer haardhjertede; det var den nødvendige skilt og orden, som igjen
retted sig efter tingenes natur. Naar husmødrene uafladelig vaaged
over sine piger, saa de altid maatte være i arbeide i pusterummene
blev de sat til at spinde; endnu i 20aarene var det buse her i Kri
stiania, hvor pigen sad og spandt om eftermiddagen, naar de saa
dem paa fingrene med hvad de spiste, brugte og brændte, saa var det
iklte et indfald for moros skyld, eller af nogen slet bevæggrund, det
var for dem en samvittigheds sag, en god og forstandig husmoders
simple pligt. De var oplært til det, og det maatte saa være, det
tunge maskineri kræved det idelige tilsyn for at kunne gaa, men under
det evindelige, ensformige traak indsnevredes syn og tænkemaade. Var
en husmoder som hun burde være, maatte hun ikke ha tid til andet
end til at stelle sit hus, følgelig maatte tjenestepigen heller ingen
fritid ha. Vore dages kvindesagskvinder blir ikke spydigere kritise
ret end en husmoder blev før i tiden, hvis hun var saa uheldig at eie
et medfødt anlæg, en interesse, som det ikke var lykkedes hende at
kue og fornegte. Musiken gjorde en undtagelse, den blev tolereret
som selskabelig talent, men sang hun, maatte texten ikke være i et
fremmed sprog, da var hun lærd, den titel fik man for godt kjøb,
og damer som havde ord for at være lærde ja, dem likte herrerne
ikke. En af de ægte gammeldags husmødre klaged en gang bittert
for sin ugifte svigerinde over alt det, hun hadde at staa i, over den
møie, husvæsenet la paa hende, over tjenestefolkenes uduelighed og
upaalidelighed. Svigerinden var en fin, intelligent og høist elskværdig
dame, en af dem som altid laä paa sofaen, det var den’tids emanci
pation, man la sig fore, taalte ikke staa paa sine ben ; ingen hadde
noget at si paa det, det var fint og kvindeligt, desuden var det for
nemt og efter udenlandsk mønster. Da hun længe hadde hørt paa
klagerne, sa hun tilsidst: „Men kjære, danner du ogsaa din aand?“
Den anden svarte: „det kan du gjøre, du har ikke andet at bestille.“
De danske bygmestere, som kom herop, førte med sig større
byers skik og større fordringer til bekvemmelighed i det daglige liv.
De byggede huse paa tre etager og mange leiligheder, før bodde en
eller to familier i hvert hus; med hikket entrée, man var ikke længer
udsat for uden varsel faa fremmede mennesker fra gaden ind i stuen;
med spisestue, før satte man et slagbord midt paa gulvet i dagligstuen
og dækked der; med en indre korridor med døre til soveværelserne og
som førte til kjøkkenet, men der stansed civilisationen. Her som
ofte ellers blev overgangen til det bedre betegnet ved en tilstand,
som var værre end det gamle.
Der var komfur. En jernkolos, som ikke gav spor af varme fra
sig, men derimod en overflødighed af røg- og sod. Yandindtaget var
flyttet fra gaden ind i gaardsrummet; nu maatte pigerne trække
291

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1889/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free