Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de Oktober - Haandarbeide fra forskjellige synspunkter (ved red.) - I. Kvindelig industri - II. Haandarbeide for mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ceclerbark, og liiændene forstaar saa godt, hvad værdi der er i deres
arbeide, at de er villig til at vaske og istandsætte, ja undertiden
ogsaa forarbeide sine egne klæder, for at give kvinderne tid til at
ofre sig for sin specielle industri — tæpperne tinder en rask afsset
ning bos de hvide. Navajaskvinderne spinder af sine faars uld, de
bruger en egen sort rok og tillaver seiv farverne, med undtagelse af
indigo, som de indfører, væven er af en eiendommelig konstruktion,
nogle af deres stotfe er aldeles waterproof. Maya-kvinderne i Yukatan
forarbeider hængekøier, som de udfører. En god arbeider kan gjøre
en bængekøie paa tre tire timer, de udfører en mængde af clem, men
de, som de forarbeider til husbrug hjemme, er de fineste. Fra barn
dommen af ofrer kvinderne sig for denne industri, som indbringer
dem mange penge, ogsaa der er farverne deres egen opfindelse.
Dette er barbarkvinder uden oplysning og lærdom. Yilde det
nu ikke være umagen værdt for nogen af vore europæiske damer, som
virkelig tinder fornøielse i haandarbeide at slutte sig sammen og hæve,
hvad der har været deres tidsfordriv til en storindustri. De bør ikke
i hemmelighed tuske bort sit arbeide, men aabenlyst tage haandarbeide
op som en forretning, ansætte agenter, som kan skaffe dem ordentlig
betaling og ansætte kvindelige arbeidere under sig, som de igjen be
taler godt, derved vilde de forbedre mange sultne syerskers lod.
Hvorfor skulde ikke danede damer seiv have saadanne verksteder,
ligesom oldtidens fornemme damer havde. Fra det 15de aarhundrede
har vi navne som Baxter, Brewster og Webster — alt feminina —
der tyder paa, at middelklassens kvinder ikke var ræd for seiv at
drive handel og industri, medens de adelige damer kappedes med old
tidens romerinder i at drive haandarbeide i stor maalestok blandt
sine tjenere hjemme. Og hvorfor skal de store spinderier i Lancashire,
hvor hundreder af kvinder sysselsættes, altid eies, ledes og tilsees af
raænd, selve det navn, man giver ugifte kvinder i England (spinster)
peger hen paa den industri, hvormed mange af dem burde skabe sig
en formue.
IL
for zrxxseirrcl
(Efter »Hemmet och Samhället«).
I de moderne skoler ligesom i en del hjem begynder man nu at
ivre for at at gutterne ligesaa vel som pigerne skal lære sig til at
udføre alle slags haandarbeide, og den broderede skammel, som mo
deren faar til jul kan ligesaavel være forfærdiget af hendes lille gut,
som at hendes lille pige. Naar gutten vokser op, lægger han imidlertid
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
