Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de Oktober - Haandarbeide fra forskjellige synspunkter (ved red.) - II. Haandarbeide for mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søgt at faa en forbindelse mellem de to nlige elementer ved at ind
føre den skik, at de mandlige medlemmer læser høit for de kvindelige.
I familier, hvor der bare findes en eller to voxne mænd bar dette
middel vist sig at være af fortræffelig virkning, men ganske anderledes
forholder det sig, hvor den mandlige kontingent er større. Med und
tagelse af den lykkelige, som bar faaet sig betroet forelæserposten
giver berrerne veltalende illustrationer til lediggangens forbandelse.
En del bænger trætte og gabende i gyngestolerne og ofrer sig til det
betydningsfulde kald at stryge sine mustacher, medens andre livligere
naturers virksomhedsinstinkt er busfruens fortvilelse: de plukker paa
bladplanterne i nærheden, pryder bordet med hele masser af ituklip
pede papirlapper, roder i sykurvene, rider og gjør volter paa stolene,
saa man bvert øieblik maa frygte, at de vil bryde af ryggen baade
paa dem og paa sig seiv, kort sagt de gjør livet saa uroligt og ener
verende som muligt for sine kvindelige naboer. Hvor langt større
bygge og barmoni der vilde hvile over denne familiescene, hvis de
bænder, som ber er i bevægelse vilde sysle med et arbeide. Den
eneste forskjel paa disse to arters virksombed er jo, at den ene blot
volder larm og fortræd, og at der ved den anden skabes noget nyttigt.
Men er det dette, som gjør den ene sy-sselsættelse værdig, den anden
uværdig for en mand? Maa ikke enbver erkjende, at det blot er en
dum fordom, som ligger til grund for denne opfatning.
Og i selskabslivet. — Ved selskaber er jo endnu, i det mindste
paa landet og i mange smaabyer, den mandlige og kvindelige verden
ligesaa strengt adskilte som munker og nonner i gamle dage. Damerne
sidder smaasnakkende ved sit baandarbeide, medens berrerne i et
andet værelse dræber tiden ved spillebordet og toddydrikning. Vover
en og anden dristig ung mand, som er bleven kjed af konversationen
i berreværelset, sig ind paa det kvindelige omraade, blir der sensation
i de skjønnes leir, og lian kan være vis paa, at de skarpøiede gamle
tanterne sætter hans fremtræden paa det bendtlige territorium i for
bindelse med den unge blonde pige derhenne, som i bevidstheden om
dette knapt vover at se op fra sit broderi. — I vore større byer, som
faar kjende lidt af den moderne tids aandepust bar samkvemet vist
nok ikke et saa løierligt antidiluviansk præg, men bestrides kan det
vel ikke, at ogsaa der mænd og kvinder i omgangslivet sjelden kommer
i saa venskabeligt og tillidsfuldt forhold til hinanden som ønskeligt,
de udgjør ligesom to adskilte leire med ulige interesser og samtale
emner. At mændenes beskjæftigelse med kvindelig sløid skulde være
et universalmiddel mod dette onde, er jeg meget langt fra at ville
paastaa, men jeg tror det vilde bidrage til at føre dem nærmere sam
men. Hvad jeg især vil fremhæve er dette: Efterhvert som kvinderne
hæver sig til mandens lige i intellektuel udvikling, vil en stærkere
816
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
