- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. 1889 /
317

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de Oktober - Haandarbeide fra forskjellige synspunkter (ved red.) - II. Haandarbeide for mænd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trang til at clele ikke blot aanclsarbeide, men ogsaa fritimer og ad
spredelser, gjøre sig gjældende fra begge hold. Nuvel, lad det da være
i hjemmets hyggelige kreds og ikke som nogle tegn tyder paa ved
restaurationernes drikkeborde, at de mødes til glad og livlig samtale.
Gid kvinderne i dette stykke vil hæve mændene op til sine vaner
istedetfor at sænke sig ned til deres.
Da nogle damer engang i et selskab kritiserede den sørgelige skik,
at herrer ikke kan komme sammen uden at punsch- eller toddybrettet
strax skal frem, hørte jeg en af de tilstedeværende herrer komme med
den undskyldning, at dette i mange tilfælde ikke kom af en uovervin
delig kjærlighed til spirituosa, men ganske simpelt af en trang til at
sysselsætte hænderne under samtalen, ved at føre glasset til munden;
ved at lave og røre i drikken holdt man stadig fingrene i bevægelse.
De unge og ved selskabslivet uvante vandt lierved endnu en anden
fordel, idet de fandt en naturlig løsning paa et af de vanske!igste
problem, som mødte dem, nemlig hvorledes de skulde holde sine arraer.
Kanske der ligger lidt sandhed skjult under disse halvt spøgefuldt
fremførte paastande. Og er der i mænds ligesom i kvinders fingre en
saadan arbeidsdrift, hvorfor da ikke heller anvende dem til gavn end
til ødelæggelse.
Men hvortil alle disse ord, spør man kanske. Sløiden begynder
jo alt at blive mere moderne hos os, og hver avis strømmer jo over af
lovsange over det „nye rige“ den skal skabe blandt os. Hvad behøver vi
saa mere. Ja, jeg er langt fra at ville underkjende „sløidens“ store be
tydning, men efter min opfatning passer den ikke rigtig godt til syssel
sættelse i familiekredsen, dertil er den for støiende og fordringsfuld.
Desuden maa vel seiv vore sløidfanatikere indrømme, at sløiden mere
er afhængig af den enkeltes evner og anlæg. Lad sløiden beholde den
høie plads den har faaet i det almindelige omdømme, men erstatte
haandarbeide hverken kan eller bør den.
Men hvad vil man da? hører jeg flere forfærdede læserinder
raabe, „vil man virkelig, at vore mænd om aftenen skal slaa sig ned
blandt os med en strikkestrømpe mellem hænderne?“ — Nei jeg er
ikke saa radikal. For det første tror jeg, at et saadant arbeide ikke
passer for stive og uøvede fingre, og desuden tror jeg, at knapt ti
personer af hundrede vilde kunne se en strømpestrikkende mand uden
at briste i latter, seiv om en stor del af disse var overtydede om, at,
hvad de saa, betegnede et vigtigt fremskridt, saa stor er de nedarvede
fordommes magt. For dem. som vil have reformen gjennemført, gjælder
det derfor ikke at gaa for braat frem.
Der findes heldigvis en del haandarbeider, som er belægtet med
sløid, og som takket være dette, har tabt sin egenskab af at indebære
noget krænkende for den mandlige værdighed. Saaledes f. ex. træ-
317

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1889/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free