Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste December - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen) - Niels Collett Vogt: Familiens sorg (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Frøisen findes for tiden 419 rene privatanstalter og 75 med
offentlig understøttelsé; af disse ledes 425 af kvinder, kun 69 at
mænd. Af de 209 offentlige skoler ledes 192 af mænd, kun 17 —
mest katholske — af kvinder. Dertil kommer, at i de offentige skoler
anvendes lærerinderne næsten udelukkende i tekniske fag og freinmede
sprog. I Berlins offentlige pigeskoler er saaledes af 794 timer i viden
skabelige fag paa skolens øverste trin 41 tildelt lærerinder og heraf
30 sprogtimer, 5 i historie, 4 i religion og 2 i modersmaal. Fra og
med 6te kl. anvendes kun lærere som klasseforstandere. Man er alt
saa fuldt berettiget til at sige, at den mandlige indflydelse har givet
den nuværende offentlige pigeskole dens præg.
(Fortsættes).
Niels Collett Vogt: Familiens sorg.
I fædre! opirrer ikke eders børn, paa det
de ikke skulle tabe modet. Col. 3, 21.
„Alt vil vi gjøre for dig, Hans, alt, undtagen det, som er uret “
I bogen er dette moderens sidste ord til den søn, som er fami
liens sorg. Og hvad er det, som er uret? — Det er den ret, som
hvert eneste selvstændig organiseret væsen har, den: at leve sit eget
liv. Under al røgt og pleie tænker ikke noget menneske ])aa at negte
sine husdyr, sine frugttræer denne af naturen givne ret, man ved, de
kan ellers ikke naa sin bestemmelse, gjøre nytte for sig. Men sine
børn, sine medmennesker af samme aandelige beskaffenhed som en
seiv, vil man negte den; livets instinktmæssige kamp for den, det er
uretten.
Det er en mærkelig bog. Et indlæg i spørsmaalet om opdra
gelse, med den umiddelbare kraft, bar neppe været fremme hos os,
siden Bjørnsons „Det flager“. Om der ogsaa ikke findes et eneste
hjem i det hele land, hvor skildringen i et og alt passer, saa er der
kanske faa om noget hjem, hvor den ikke paa den ene eller anden
maade vil slaa ned i forældres og søskendes samvittighed, — hvis
man vil være optigtig da. — Ikke at tale om gutteskolerne.
Naar forf. har lagt denne et barns sjelehistorie ind i en „god
familie’1 , saa har han grebet i et centrum. En god familie ,er den,
hvor der en gang i tiden har vist sig en dygtighed i en eller anden
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
