Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste December - Til »Nylændes« redaktion. Kvindesagen (af Nikoline Sundt, f. Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til ..Nylændes" redaktion!
Kvi ndesagen.
.,Ingen kvinde er fremstaaet som et første rangs geni. Ingen
epokegjørende opdagelse eller opfindelse skyldes en kvinde. Ingen
virkelig ny forretning er sat igang af en kvinde. “
Disse ord yttrede lier en dag min søn, en tænksom mand paa
nogle og tredive aar. Jeg svarte liam, at dette ræsonnement kjendte
jeg fuldt vel, det løb mig rundt i hovedet, da jeg var 20 aar.
Men ordene vakte hos mig en række erindringer og betragt
ninger og formede sig til den lille afhandlihg, som jeg herved tilladei
mig at sende Dem til gjennemsyn, om De vil tage den ind i Ny
hende’1 .
Det var før Clara liafaels tid, og jeg ved ikke nøiagtig, livad
der i mit sind vakte spørgsmaalet om kvindens stilling og væsen.
Jeg læste i den tid alt, hvad jeg kunde overkomme og søgte efter
løsningen. Oftest hlev svaret hint summa summarum: Ingen kvinde
o. s. v.: jeg havde en pinlig foniemmelse af, at vor stedharnslod var
bestemt af selve naturen.
Jeg voxte op i et hus, livor mau mente det alvorligt med arbei
det. Far var en overordentlig flittig arbeidsmand, og mor tog sine
smaapiger med som haandlangere og til hjelp ved alt husligt arbeide;
vi tog op poteter, bagte brød osv. Ved siden deraf fandt hun ogsaa
tid og leilighed til at holde skole med os. Hun førte os saavidt, at
vi kunde klare forstaaelsen af en fransk eller tysk bog. Vor yngste
søster bragte det videre, men hun læste med far.
At i en digters hus æsthetiske og idet hele aandige interesser
maatte ligesom ligge i luften, kan synes selvsagt. Uheldigt for mit
vedkommende var mangelen af, hvad jeg vil kalde skole. Jeg deltog
med villighed i det fokefaldende arbeide, endog med en vis iver, men
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
