Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skolens høiere trin i det mindste i den offentlige høiere pigeskole
gives kvinderne for liden andel i den undervisning, der fortrinsvis er
istand til at virke opdragende, idet næsten alle videnskabelige fag er
lagte i mænds hænder. Disse mangler den nødvendige forstaaelse af
den kvindelige karakters eiendommeligheder og er allerede af den
grund ude af stand til ret at indvirke paa dens udvikling. Desuden er
der negtet dem — netop fordi de er mænd — benyttelseu af mange
midler til paavirkning.“
I tilslutning til petitionen skriver frk. Lange: Vore skoler clanner
flcke, de underviser kun. Og undervisningen bestaar i overlæsselse med
positivt s.tof og en falsk systematiseren, hvorfor den unge piges viden
blir en overfladisk og lidet grundig. De unge piger lærer en smule af
alt; men det lille, de lærer, sjelden paa en saadanmaade, at det vækker
en dybere interesse eller til selvstændig tænkning. Det er fordet meste
kun positive kjendsgjerninger, samlede i oversigter, eller færdige domme,
som, fordi de mangler ethvert tilknytningspunkt i den unge piges indre
liv, snart forsvinder af hukommelsen og kun lader tilbage en indbildsk
følelse af noget, man har havt (des Gehabthabens) og oplagthed til kritik.
Af maaden, hvorpaa skolerne underviser, lader deres uskikkethed
til at danne sig let forklare. Hvad forstanden kun overfladisk har
grebet, kan ikke bidrage til at danne en sædelig personlighed. „Halv,
halv, halv,“ er derfor den indskrift Luise Biickner vilde anbringe over
enhver tysk pigeskole, indtil et hjerte endelig vilde forbarme sig over den.
Dertil kommer, at stof og læsetid ikke dækker hinanden. Den
unge pige skal indtil det løde aar „have havt“ alt det, der udgjør
det væsentlige indhold af den almene dannelse, derfor maa oversigt
træde istedenfor indsigt. Naar man med det 16de aar vil gjøre men
nesket færdigt, kan der kun fremkomme et „komunculus“.
I de fag, hvor en større fordybelse i stoffet vilde være mulig,
udeblir virkningen paa grund af, at det kun er mænd, der underviser,
og lærernes mangel paa forstaaelse af de unge pigers tankeverden og
ubekjendtskab med deres daglige pligter. Mange af vore unge piger
vænner sig derfor til et slags dobbelt bogførsel: de svælger i vakre
tanker og følelser i skolen og gaar med en for læreren ligetil overra
skende finfølelse ind paa hans religiøs-æsthetiske betragtninger for der
efter med fuldkommen rolig samvittighed at gjøre sig skyldig i grov
efterladenhed i de huslige og sædelige pligter inden sin egen lille kreds
og for i aandeligt hovmod at overse dem af sine egne, der maaske lever
i mindre æsthestiske sfærer. For at det skal gaa op for den unge
pige, at der bestaar og maa bestaa en nøie forbindelse mellem den
æsthetiske ideverden og det virkelige, jevnt dagligdagse liv, maa denne
forbindelse stadig og uden forbehold fremhæves under henvisning til
hendes egne pligter; men det maa ske gjennem kyndig veiledning!
870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
