Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følelser, antager clog dette forhold let et „vist noget“, der ikke staar
i fuldkommen harmoni med pædagogikens endelige opgave. Hvis man
nøie iagttager, vil man tinde, at læreren næsten aldrig staar paa
samme fod med sine kvindelige og mandlige elever. Der ligger i
den tone, hvori han tiltaler den unge pige et vist fortroligt, skaanende,
hensynsfuldt væsen, der svagt minder hende om det galanteri, der
venter hende, naar hun træder ud i verden, og som er vidt forskjelligt
fra det anstrøg af moderlig kjærlighed, som en lærerinde kan og skal
have ligeoverfor sine elever. Lærerens tone minder instinktmæssig
eleverne ikke saa meget om, at de er elever som om, at de er piger,
og det snart voksne piger. De blandt dem, der ikke mere er saa
ganske uskyldige, og som kanske under kvinders indflydelse i denne
lienseende i det mindste var forblevne i et slags stilstand, tinder snart
i selve timerne, der dog skulde hæve dem over alt urigtigt og uskjønt,
næring for den behagesyge, der er saa eiendominelig for vort kjøn, og
før de endnu er traadte ind i selskabslivet og bliver anseet for voksne
piger, udspiller de ofte allerede i tankerne en roman med sin lærer.“
(Tinette Homberg).
Frk. Lange mener dog, at de unge pigers taabelige indbildninger
mere end lærerne har ladet hint usunde sværmeri udarte til en virke
lig sygdom i Tyskland.
Hun fortsætter derpaa: Men ligesaa lidet som vi vil regne med
onde ligesaa lidet med gode undtagelser. Begge maa falde bort, hvor
det gjælder om at fastslaa principer. Mangen dygtig dirigent og
mangen dygtig lærer — vi kjender nemlig saadanne, som gjennem
særligt heldige egenskaber har tilveiebragt udmerkede resultater i
undervisningen af piger — bør fremfor alt føre sin virkning tilbage til
den kjendsgjerning, at hans viden og hans personlighed imponerer pi
gerue. Man behøver kun at benytte dette vink og sørge for, at ogsaa
lærerindernes viden og personlighed kan komme til at imponere, saa
vil vi opnaa de samme virkninger, kunne opelske den samme iver for
at lære uden at maatte befrygte de samme skadelige følger, den for
tidlige opblussen af følelser, som det var langt bedre endnu slumrede.
(Sluttes.)
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
