Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindesag og offervillighed for fædrelandet (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa. og som med glæde gaar i kampen for frihed, fædreland og den
hjemlige arne; glemmer hun, at det for en meget væsentlig del netop
er tanken paa de kjære i hjemmet, der giver dem kraft og mod til
at trodse alle krigens rædsler? Tør hun virkelig lægge haanden paa
hjertet og sige, at det er hende ligegyldigt, om disse mænd har gode
eller slette vaaben at kjæmpe med? Tør hun virkelig beskylde dem
for at fare med fraser og fantasteri, som offer af sin fattigdom for
at væbne disse mænds arme til fædrelandets forsvar?
De argumenter, som den ærede forfatterinde fører i marken, er
da heller ikke af den art, at de kan opfattes som saa særdeles al
vorlig mente, eller at de skulde trænge nogen omhyggelig imøde
gaaelse. Hvor mange krigsskibe, befæstninger, kanoner og geværer
tænker f. ex. den ærede forfatterinde, man fik færdig paa de høit
regnet 8 dage fra krigserklæringen til fiendens komme? Jeg tror, at
turde forsikre hende om, at hvis vi faar krig uden at være nogen
lunde forberedte derpaa, saa vil vi dyrt komme til at sande, at lei
ligheden „til at vise baade offervillighed og andre dyder“ er ikke efter
men før krigens udbrud.
,.Det er staterne, som fører krig, statsmagterne, som pligter at
holde landet i forsvarstilstand; er statskassen tom, udskrives nye
skatter, og der blir ikke spørsmaal om, hvad vi vil eller ikke vil;
derfor er det saa dybt meningsløst, at individer optræder agiterende
paa den maade som her.“
Altsaa: fordi statsmagterne ikke gjør sin pligt, er det „dybt
meningsløst" af „individer“ at søge at opagitere en stemning i na
tionen, der nøder statsmagterne til at gjøre, hvad de bør!
Det var en mærkelig lære, den! Og den er ovenikjøbet ganske
original i vor tid, der hylder folkesuverænitetens princip, ifølge hvilket
statsmagterne i den moderne stat væsentligst har at være organer for
„den lutrede folkevilje"! Det faar næsten udseende af, at „staterne“
og „statsmagterne" i den ærede forfatterindes øine er et slags forsyn,
paa hvilket menneskenes gjøren og laden ingen synderlig indflydelse
har. „Thi mod skjæbnen", siger Homer, „kjæmper seiv gnderne for
gjæves"!
Den ærecle forfatterindes billige streiftog ind paa fantasiens
mark tror jeg ikke, det er nødvendigt at gjøre med. Dog vil jeg til
läde mig at bemærke, at skjønt jeg ikke er nogen beundrer af strei
ker, saa vil dog en almindelig arméstreik verden rundt kunne gjøre
regning paa min udelte beundring og sympathi, ja, jeg tør endogsaa
love, at jeg skal blive dens ivrige tilhænger og støtte den efter ringe
evne, men — uagtet det næsten epidemiske ved streikebevæ
gelsen i vorellage, nærer jeg dog en svag tvil om, at den vil formaa
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
