Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Norske kvinders forening til hjælp i ulykkestilfælde (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske kvinders förening til hjælp i ulykkestilfælde.
Det er en kjendsgjerning, man bare behøver at pege paa for at
erkjende den som sandhed, hvor lidet kvinder her i landet, paa grund
af manglende kundskab og øvelse, er i stand til at hjælpe enten sig
seiv eller andre i paakommende ulykkestilfælde. Der er neppe tvivl
om, at bevidstheden om denne hjælpeløshed har sin indflydelse saavel
paa kvindernes karakter som paa den maade de bedømmes, og der
igjennem paa deres stilling i samfundet i det hele.
For børnene falder det naturligt rope paa „mor“, saasnart de
mener en fare truer dem. Jeg saa en gang et rørende eksempel paa
det. En sommeraften ude paa Piperviksbugten laa nogle smaagutter
og plasked i en baad. Et af de smaa dampskibe skulde ud af bugten
og i vendingen kom det lige mod baaden, saa forstavnen stod over
hodet paa gutterne. De smaa stakkarer var ikke istand til at dreie
baaden, de strakte armene som værn ud imod det truende uhyre og
skreg i dødelig angest: „Aa mama! mama!“ Den gang slap de,
skjønt „mama“ naturligvis var langt borte. Men et instinkt, som fra
barndommen af er saa dybt rodfæstet i det menneskelige hjerte, skulde
det ikke indeholde et vink, et kald til alle kvinder?
Foruden de store ulykker, som ikke sjelden hjemsøger os, som
epidemier, ildebrand, skred o. m. fl., indtræffer der saa godt som hver
dag alvorlige uheld, hvor der ikke altid er læge, hospital og hjælpe
midler i saadan nærhed, at hjælpen kan komme saa hurtigt som ønske
ligt var, ofte er den slet ikke til at naa. Da var det godt, om der
overalt i det hele land fandtes kvinder, som havde kundskab, mod og
midler til at bringe den nødvendige hjælp. Jeg nævner udtrykkelig
„mod“, for jeg tror, vi kan komme overens om, at vi mangler det.
Dette er i fredens tider, men tænk paa, hvorledes det vilde se ud,
om den forfærdelige ulykke kom over os, at vi fik krig. I en saadan
umenneskelighedens tid, naar mennesker har lagt sin kløgt i ødelæggel
sesmidler, — 1 — en — staalspidskugle kan gjennembore 10 — ti —
mand, hvilken triumf! — naar alfe raa instinkter raser, som om sko-
6 Nylænde, iste januar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
