Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal vi — heroppe hos os — først vinde den store kjærlighed,
som ligger til grund for en sammenslutning af barneskaren som denne
i sydens skoler? Vi mangler ikke skolen; vor folkeskole har, som den
nu er indrettet. enhver betingelse for i de første skoleaar at kunne
modtage børn fra alle samfundslag. Og der spares intet paa at gjøre
det lunt og vcnligt for alle børn indenfor dens vægge. Er det saa
alligevel denne sydens glød, som endnu mangler os? Og du ængste
lige mor, som mener, at dit barn skal lære raahed-, uopdragenhed og
stygge manerer blandt de fattige smaa, indhent oplysninger fra sko
lerne dernede, eller — om muligt — se seiv indom der, og du vil
blive henrykt f. ex. over Schweizer-børnenes ligefremhed og elskvær
dighed, over Wiener-børnenes lette bevægelser, smukke holdning og
graciøse fremtræden, over børnenes opmærksomhed, lydighed m. m. m.
Du vil ikke tro dine egne øren, naar du hører, at der i den hærskare
af 80—90,000 børn, som aarlig færdes i Wiens folkeskole, til og med
„ingen stok bruges11 . Du vil endelig forstaa, at ien saadan skole, i
en „virkelig folkeskole", som den kaldes, kan aanden og tonen være i
sandhed smuk og god.
„For børnenes skyld bør det være saa. Har disse valgt sine for
ældre“, spørger Dittes. Ja, tænk paa disse fattige smaa i de lappede,
tarvelige klæder, tænk paa disse smaa blege, magre ansigter, kunde
det ikke være barmhjertigt og menneskeligt at lade dem faa være børn
sammen med de tykkeligere stillede, de, som kan boltre sig muntert og
sorgløst, og som har fuldt op af alle ting. Tænk paa alt det gode
og vakre, som maa visne, maa dø bort i disse barnesjæle ved altid at
se denne grumme forskjel paa børn og atter børn. Netop i det bløde
barnesind prenter de umiddelbare indtryk sig sikrest og mest uudslette
lig. I lykkelig stillede forældre, stir jer derfor ikke blinde paa eders
egne smaa, eders eget; men Gud give, I maatte faa det aabne syn og
den varmende kjærlighed, der omslutter og ikke egoistisk udskiller og
afspærrer!
Denne sag er en barnesag, men ogsaa ligesaa meget en sam
fundssag. Det vilde f. ex. vistnok ikke falde saa vanskelig at være
„folkelig“ (i ret forstand), hvis vi fra barnsben af havde nogle flere
kammerater derude i „folket“. At vi ved denne sammenslutning af
barneskaren i skolen op i den voxne alder vilde have lettere for at
forstaa hverandre, bedre for paa rette maade at række en hjælpende
haand, ikke længer som til en betler, men til en kammerat, er ogsaa
utvilsomt ligesom saa meget, meget andet godt og vakkert, som her
med staar i forbindelse. Menneskekjærlighedens fine spire behøvede da
ikke at ammes kunstig; den fik voxe ligefrem og naturlig fra barne
aarene af.
Endnu har ikke mange røster hævet sig for en saadan „virkelig
12 Nylæncle, iste januar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
