Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godt de forstaar, men at forme, at virke dannende, dertil er deres un
dervisning ikke skikket. Dette er netop det svage punkt i vore pige
skoler. Manden kan imidlertid, netop fordi han er mand, ikke bringe
hjælp, og lærerinderne mangler den ordentlige uddannelse. Skaf os
bedre lærerinder, og vi vil faa bedre mødre og gjennem dem bedre
mennesker!
Man ser vi skaaner os ikke, besmykker intet. Som forholdene er,
har mændene ret, naar de ikke vil opgive pigeskolerne; thi som vi er,
tør vi ikke med god samvittighed overtage dem. Dette bebreider vi
dem altsaa ikke, men nok, at de af egoisme og brødnid eller i stolt
overlegenhed ikke ser eller ikke vil se, at de ikke kan blive færdige
uden os, at de uden kvindelig indflydelse aldrig vil kunne opdrage
kvinder, og at de derfor maa sætte alt ind paa dette, at gjøre kvin
derne skikkede til at overtage pigernes undervisning og opdragelse.
Mændene har magten, derfor vender de tyske kvinder sig til dem med
bøn om hjælp for at faa anledning til at uddanne sig. „Ikke for vor
egen skyld, men for fædrelandets kræver vi, at vor bøn opfyldes“.
Det er ikke første gang, at denne bøn fremkommer. Allerede flere
gange har saavel enkelte som foreninger henvendt sig til vedkommende
autoriteter, men om end disse ikke egentlig har stillet sig uvillige til
lærerindernes bestræbejser, har de dog paa det bestemteste ytret sig
mod en grundigere uddannelse og en høiere examen. Man mener at
kunne undvære begge dele. I enkelte tilfælde har man ogsaa ansat
anerkjendte lærerinder i de øverste klasser og saavidt bekjendt endog
uden at gjøre misgreb. Men med saadanne undtagelser kan man ikke
regne. Saalænge der ikke gjøres noget for lærerindernes uddannelse,
har man ingen garanti for, at de kan fylde sin plads, og det vil kun
være at bringe de unge piger „fra dynen og i halmen“, naar man
tager dem fra videnskabelig dannede mænd og bringer dem over i
halvdannede kvinders hænder. Thi seiv om mænd ikke formaar at
give pigerne en fyldestgjørende opdragelse, kan de dog give dem en
anelse om, hvad videnskabelig dannelse vil sige, medens halvdannede
lærerinder, der ikke raader over frie og Irigjørende kundskaber, men
kun formaar at byde, hvad der ira time til time omhyggelig er ind
puget, ingen indflydelse kan øve, kverken kan belære eller opdrage.
Naar autoriteterne, skjønt de principielt ikke kan og vil negte
lærerinderne en plads paa skolens høiere trin, dog ikke vil gaa ind paa
at skaffe dem bedre uddannelse, har dette vistnok sin grund i de
betænkeligheder, der i Tyskland i det hele taget gjøres gjældende mod
en dyberegaaende dannelse for kvinder. Der indvendes, dels at kvin
derne overhovedet ikke er skikkede for studier, dels at deres legemlige
konstitution ikke skulde kunne udholde det dermed förbundne strengere
arbeide og endelig, at kvindeligheden — altsaa netop det, der skulde
gjøre deres medvirken værdifuld — vilde tage skade.
Nylænde, 15de januar 1890. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
