Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man "den henlagt paa grund af en formfeil*). Det vil sige, det kon
servative parti og centrum benyttede sig af den formentlige formfeil
for at undgaa diskussion om et for dem meget ubeleiligt skolespørgsmaal.
Berlinerpetitionen er dateret 11te nov. 1887, undervisningsminister
v. Goszlers svar 18de sept. 1888, altsaa behøvedes næsten et aar for at
forfatte et afslag. Ministeren finder alle anklager mod den høiere pige
skole ugrundede, men mener, at „petitionens undertegnere vil finde det
naturligt (?), at han afholder sig fra at gaa nærmere ind paa sagen.
Regjeringens stilling til petitionens kjernepunkt: at kvinder faar den
væsentligste ledelse af pigebørnenes opdragelse, blir altsaa en hemme
lighed. Mod oprettelsen af en høiskole for kvinder erklærede ministeren
sig dog med bestemthed af flere grunde. Her skal kun anføres én,
men den er ogsaa betegnende for ministerens standpunkt: „Da kun
faa piger vilde være i den stilling, at de kunde forskaffe sig en saa
langvarig uddannelse, vilde den adgang til at undervise paa skolens
høiere trin, der nu er aaben for enhver stræbsom lærerinde, blive en
forrettighed for nogle enkelte, og det store antal forældreløse døtre af
af præster, lærere, læger, dommere og departementsmænd, som nu har
modet en ærefuld, velsignelsesrig virksomhed i opdragetsen og under-
visuingen af piger af de høiere stænder, vilde blive henviste til for be
standig at undervise enten kun i de lavere klasser eller i tekniske fag.“
Denne udtalelse behøver neppe nogen kommentar.
Høsten 1888 blev der for delvis at afhjælpé savnet af en grun
digere lærerindeuddannelse ved Viktoria-lyceet i Berlin oprettet fort
sættelseskurser for lærerinder i modersmaal og historie. Kurserne til
sigter at give en til den akademiske svarende fordannelse for under
visningen i de høiere pigeskolers øverste klasser. Maalet tænkes naaet
ved et treaarigt studium i 6 semestre De damer, der melder sig til
optagelse, maa have bestaaet den kgl. prøisiske examen for lærerinder
ved middelskolen og høiere skoler og forpligte sig til et treaarigt
studium af et af nævnte fag samt til at deltage i alle tilhørende op
gaver og prøver. „Disse kurser er,“ ytrede statssekretær Herzog i sin
aabningstale, „nærmest foranledigede ved den bekjendte Berlinerpetition
og frk. Langes skrift." Og merkelig nok har de til en vis grad faaet
et officielt præg, idet ministeren tillader, at en statsskole benyttes til
hospiteren og til praktiske øvelser og desuden udnævner en censor
ved afgangseksamen. Efter ministerens afvisende holdning ligeoverfor
Berlinerpetitionen kan det ikke andet end vække forundring, at der dog
i praksis tages saa meget hensyn til den. Det synes at tyde paa, at
r) Denne skulde bestaa deri, at man samtidig var indgaaet til ministerium og landdag
istedenfor at oppebie ministeriets svar, inden man gilc til landdagen Da det her
gjælder en bevillingssag, er spørgsmaalet meget tvivlsomt.
24 Nylænde, 15de januar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
