Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøre gjældende sine specielle ønsker og anskuelser for fuldt ud at støtte
mine forslag,"
Ved siden af frk. Lange og som hendes ivrigste medarbeidere i
denne sag udenfor Berlin skal her især nævnes frk. Aug. Schmidt, der
sammen med Louise Otto-Peters udgiver det tyske kvindesagsblad
„Neue Bahnen" og fru Loeper-Houselle, udgiver af tidsskriftet „Die
Lehrerin in Schule undHaus«. Begge er varmt traadt ind for petitionen
og har i tale og skrift støttet frk. Langes arbeide. Det er kvinder,
der har mod, vilje og evne til paa ethvert punkt at hævde sine an
skuelser med hensyn til kvindernes opgave og stilling og til at kjæmpe
for deres rettigheder. Men der gives ogsaa blandt de tyske kvinder
svage sjæle, der tinder, at det „ikke passer sig for kvinder at komme
med bestemte fordringer; man bør kun forholde sig bønlig overfor
autoritctcrne." Dem svarer frk. Lange: Et saadant standpunkt er ikke
kvindeligt, det er barnagtigt. Det vilde desuden være at tænke meget
slet om myndighedernes samvittighedsfuldhed at mene, at en „ynde
fuld“ bøn skulde kunne virke bestemmende paa dem. Kvinder maa
vænne sig til, forsaavidt som de staar i offentlig stilling, ikke at fordre
anden ret end mænd og ikke at støtte sg paa andet end sin sags ret
færdighed. Og endnu et: man bør ikke indvilge os en skole, dersom
vi kun forstaar at bede, dersom vi ikke forstaar at fordre, energisk
at hcerde vore pigebørns interesser. Hvad der er fint og bcskedcnt
kan vel være skjønt, men sandheden er dog baade skjønnere og større,
og forstaar vi ikke i nødsfald energisk at fremholde denne, bør man
ikke anbetro os vore pigers opdragelse.
Der kan vel neppe være tvivl om, at en retfærdig sag, der frem
føres med saa megen energi og dygtighed, ogsaa vil seire. Det gjælder
kun her som altid at holde frem som begyndt, og det vil sikkerlig
ogsaa de tyske kvinder, saalænge de har saa uforfærdede forkjæmper
inder som frk. Lange og de øvrige undertegnere af Berlinerpetitionen.
„Wer nichts frir sich selbst will, darf alles sagen, alles fordern", med
disse ord af frk Lange som løsen kan de tyske kvinder trøstig stevne
frcmad, og om ikke længe vil de være ved maalet.
26 Nylæncle, 15de januar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
