Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Kort svar til hr. Sc. (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kort svar til hr* Sc.
Et ordskifte mellem hr. Sc. og mig om forsvarssagen og kvin
dernes forhold til den, tror jeg ikke vilde interessere nogen. Jeg skal
ogsaa holde det överskriften lover, men lidt maa der svares. Den
romantisk oldnordiske opfatning af kvinden som skjoldmø og
valkyrie, er jeg for længe siden vokset fra, saa han maa finde det
rimeligt, at jeg ikke kan glæde ham med at tænke og tale ud af den
Hvad hr. Sc. mener med ekkoet fra „den ubegribelige basun i
„Dagbladet“, skjønner jeg ikke. Det, som gneldred i mine øren, da
jeg den 18de november skrev den artikel, som har forarget ham, var
trompetskraldet i damernes opraab, og dette stod at læse i alle blade.
At krigsrustninger fordrer tid, havde jeg ogsaa en forestilling om, men
jeg mente dog, at damerne maatte kunne ha styret sit martialske mod
til februar maaned, naar storthinget træder sammen, — krigsskibet og
Tønsbergs befæstning tabte vel heller ikke stort ved opsættelsen, og vi
havde jo ikke den gang, ligesaalidt som senere, hørt noget om, at
Rusland sendte tropper mod nord. Storting og regjering, som ikke
spiller „forsyn“ ved at gribe ind der, hvor de ikke har noget at be
stille, vil ventelig faa sagkyndigheden til at udtale sig alvorlig og sam
vittighedsfuldt, saa folk kan faa sine begreber klaret For mange læge
folk, for almindelige avislæsere, ser det ud som om det bedste, man
kan vente af det hele staak, fra fattige skolebørns 5-ører til mange
dobbelte millionærers femtusener med og uden betingelser, er, at det
ingen videre skade skal gjøre.
Havde de samme norske kvinder, alle som en, aabent og bestemt
sluttet sig til den store fredsbevægelse, som gaar gjennem alle Europas
lande, — da havde de giort sin borgerpligt, vist, at de stod paa høide
med tidens civilisation og gjort sit for at drage det tryggeste værn
rundt alle vore landegrænser.
28-12—89. M. D.
Nylænde, iste februar 1890. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
