Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undervisningen alene kunde fremkalde bedre Mistande, og kunde heller
ikke anerkjende historiens særstilling som ethisk opdragende magt.
Det var farligt at benytte historieundervisningen til direkte paavirkning.
Foredragsholderen fandt ogsaa, at det var et underligt, fortyndet og
antikveret stof, hr. Hansen vilde ha doceret. Det maatte desuden be
tegnes som misbrug af historien at amputere den og bruge den som
eksempelmagasin for store og gode handlinger. Paa denne maade vilde
en farlig subjektivisme kunne brede sig inden historieundervisningen.
Naar hr. H. vil, at historieundervisningen skal vække til beundring for
de store maénd, forte dette konsekvent til herosdyrkelse og en aristo
kratisk opfatning af historien. Men historieforskningen var ikke længer
aristokratisk, den var demokratisk, og det var at ønske, at den nyere
forskning vilde faa indflydelse ogsaa paa undervisningen. Ikke saa,
at foredragsholderen vilde ha alt det personlige bort fra undervisningen,
det maatte blot ikke træde i forgrunden. Ved behandlingen af per
sonerne maatte der stilles den samme fordring til karakterernes sand
hed som i et ægte drama. Eleverne bør lære at forstaa ligesaa meget
som at beundre. Den af hr. H. stærkt betonede fortællende form for
undervisningen, var heller ikke den heldigste. Den mest fængslende
fortæller, var ikke altid den bedste lærer; thi læreren bør ikke være
den eneste agerende, ogsaa eleverne maa være med i arbejdet. Der
maa af dem kræves lekser og arbeide; thi det sikrer, -at deres viden
faar fasthed og sammenhæng. Historieundervisningen maatte ogsaa
tage sigte paa elevernes intelligens, berige og ordne forestillingslivet.
Foredragsholderen onskede at give den nyere historie den nyeste
ikke undtagen en bred plads i læreplanen. Vort eget lands historie
og dens nyeste former burde ikke forsommes; thi unge mennesker maa
bibringes visse forestillinger om samfundslivet og dets pligter, dog maa
bornene ikke udelukkende betragtes som fremtidige samfundsborgere.
De bor ogsaa kunne føle en umiddelbar glæde i historietimerne, men
denne kan fremlokkes, uden at undervisningen blir overfladisk. Efter
Frits Hansens mening kan hvemsomhelst være lærer i historie, altsaa
behoves ingen faglærere. I modsætning hertil fremhævede foredrags
holderen betydningen af grundige faglige kundskaber, og at disse ikke
kan undværes seiv paa et elementært trin. Lærebøger maatte ansees
uundværlige undtagen paa det elementære trin. Ved siden af lærebogen
anbefaledes for de mellemste klasser en historisk læsebog, for de høiere
en haandbog.
Foredraget vil bli trykt for at kunne lægges til grund for en mu
lig senere diskussion, hvortil man haabede at vinde hr. Hansen som
deltager. Vi anbefaler vore lærere at gjøre sig bekjendt med det inte
ressante foredrag.
44 Nylænde, iste februar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
