Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Man har grund til at være spændt paa den behandling skolebudgettet
vil faa næste aar. Vistnok var det vel kjendt for enhver, der havde
aabne øine, at det med kjæmpeskridt gik tilbage med folkeskolen i
Prøisen; men man har hidtil manglet det nødvendige materiale for i
det hele at kunne bedømme tilbagegangen. Den, der kjender det
prøisiske bureaukrati vil imidlertid have fuld tillid til den nu offent
liggjorte statistiks rigtighed og grundighed. Dog for at faa et korrekt
indtryk fordres sammenstillinger og sammenligninger, hvortil statistiken
ikke giver anledning
Saadanne sammenligninger har imidlertid forfatteren företaget. Vi
skal her kun referere nogle ganske faa af de mange talende tal og
kjendsgjerninger:
94 pct. af de skolepligtige børn faar sin uddannelse i den offent
lige folkeskole.
I 1886 kunde paa grund af utilstrækkelige skolelokaler 8826 børn
ikke optages i skolen.
I 1882 manglede man 5000, i 1886 10 409 klasseværelser
Mangelen paa lærerkræfter er omtrent ligesaa stor: paa 75 097
klasser kommer 64 750 lærerposter.
Efter dette maa altsaa 2 X 10 409 = 20 818 klasser eller 1 1/a
mill. børn nøie sig med halv ret til et klasseværelse, en omstændighed,
der maa anbefales til skolehygienikernes opmerksomhed. Naar D/z
mill. børn er anviste skoleværelser, der ikke kan bli tilstrækkelig ud
luftede, og som er i brug længere end det er godt, turde det være
grund nok til nærmere at befatte sig dermed. I 1878 var dette for
hold langt bedre. Og dog har vi her med glanspunktet i den prøi
siske undervisningsforvaltning at gjøre; thi i den sidste tid er der
netop med stor iver sørget for skolebygninger, og paa budgettet er
denne udgiftspost steget aldeles uforholdsmæssig.
Den prøisiske folkeskole er væsentlig fællesskole, idet 3/4 af
børnene nyder fællesundervisning. Paa landet omfatter fællesskolen
1°/n af børnene.
Den sexklassige skole er den egentlige prøisiske byskole, kun
262 byskoler har flere klasser — Berlin har kun seks — uagtet skole
pligten er 8-aarig.
Antallet af kvindelige lærerkræfter udgjør kun 10,6 pct. Flest
lærerinder er ansatte i byerne samt i Westphalen og Rhinprovinsen
Medens der i Frankrige kun kommer 46 elever paa hver lærer og
i de prøisiske middelskoler 33, kommer i folkeskolen i Prøisen gjen
nemsnitlig 75 børn paa hver lærer. Taaleligt er forholdet kun i Ber
lin, hvor der kommer 56 elever paa hver lærer. Tilbagegangen fra
1882 til 1886 er i enkelte distrrlcter uden sidestykke, og der kommer
tal for dagen, som man ikke kunde tænke sig muligt i „skolernes
62 Nyiænde, 15de febrilar 1&Q0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
