- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 4. aarg. 1890 /
66

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en saadan sjæl sig tilfældigvis ind i en balsal, saa blev hun afherrerne
konverseret om Chapsals franske grammatik — hvad skulde man
ogsaa snakke med saadan en blaastrømpe om? — og de gamle fruer
langs væggene spurgte medlidende det stakkars oversiddende væsen,
om hvormeget hun nu kunde tjene om aaret med sit slid. Saadan
var situationen den gang! Men tiderne forandres, og vi med dem.
Nu gir grossererfrøkener freidig undervisning i piano og fremmede
tungemaal, og fifdamer tar almueskolelærerinde-poster glat væk.
Heller ikke tar en ung dame nu skade paa sit gode navn og rygte,
om hun blir telegrafistinde, modehandlerinde, kassererske i en
butik, — der er snart sagt overfyldt af dem, som vil den vei. Til
universitetet gaar ogsaa mange kvinders vei; men hvad fremtidsudsigter
byder det hende? Sagfører kan hun endnu ikke bli, og, seiv om
hun med tiden faar lov hertil, vil fordommene endnu en stund negte
hende praksis. Kvindelige læger ser det heller ikke meget lovende
ud for; det varer ialfald længe, før hun faar en nævneværdig praksis.
Og det berømmelige stiftsmødes udtalelser ifjor lover just ikke godt
for hendes prestelige virksomhed. Universitetsdannelsen vil vel hoved
sagelig faa indflydelse paa hendes videre uddannelse for lærerkaldet.
Det ser saaledes trangt ud paa de banede veie; men hvad, om vi
kastede nogle fler fordomme overbord og slog ind paa mindre betraadte
stier, ogsaa udenfor haandværkene, som jeg senere vil nævne.
Hvad var der iveien for, særlig for de kvinder, der har studeret
medicin, at tage jordemodereksamen? Vilde ikke saadanne uddannede
og virkelig ogsaa „dannede“ jordemødre, om just ikke afhjælpe et
længe følt savn, saa dog være en stor vinding og behagelighed, og
betryggende for hjemmene? Ikke at tale om et godt levebrød for ved
kommende seiv? Jeg ved nok, det ansees for simpelt at være jorde
moder, og at det slet ikke er passende for en ung pige, at hilse hende
paa gaden, som har været med at bringe hende til verden. I Ivjøben
havn har dog folketingets formands datter, frøken Hilda Høgsbro, ned
sat sig som fødselshjælperske paa Fredriksberg*).
Og naar en grossererdatter kan ta en slet lønnet lærerindepost,
maaske af kald og lyst, viaaske ogsaa for at have den fornøielse, seiv
at betale sit ridekursus eller sine teaterbilletter, — hvorfor kan hun da
ikke ogsaa ta plads paa sin fars kontor? Ikke blot for at hjælpe
til med en smule fransk og tysk korrespondance i ny og næ, men
ligesom husets søn, tjene sig op nedenfra og med tiden gaa ind i
firmaet som kompagnon? Det sker af og til i udlandet. Her spøger
endnu de gamle fordomme omkring.
0 Jeg hører nu, at ogsaa i Bergen uddanner et par *damer> sig som jordemødre.
66 Nytænde, iste ixiarts 189Ö.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1890/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free