Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Til «Nylændes» redaktør (F. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til „Nylændes“ redaktør!
Fru Anna Mnnctis bog: Kvinder, en udviklingshistorie, har tid
ligere været underkastet kritik i Deres blad, „Nylænde“ nr. 1 og 2; men
da der i bogen er adskilligt, som jeg ser anderledes end den forrige
kritiker, tillader jeg mig at bede om plads for et par bemærkninger.
Hvis „Kvinder“ skal være „et varsko mod den mening, at ung
dommen bør vide alt for at kunne værge sig imod def, mod den mo
derne literatur og dens udbredelse til alle“, da dumper den paa sin
egen is. De unge piger, hvis historie forfatterinden fortælller os, faar
det, ialfald de to, ondt i verden. De var blevne „holdte udenfor", „de
kjendte lidet eller intet til tidens farlige idéer og strømninger", omgang
og lekture var altid blevne nøie kontrollerede". Og alligevel gaar det
galt. Ja, jeg mener nu netop derfor.
„Kvinden er skabt til at være hustru og moder1“, er en sætning,
som man saa ofte hører, naar modstandere vil give kvindeemancipa
tionen et spark. Men med dette for øie synes jeg, at de ærede for
ældre begaar en stor uret mod sine døtre. Hvorledes opdrages de
nemlig? Er opdragelsen baseret paa at uddanne dem for denne deres
fremtidige stilling? Meget langt derfrå. Det, som hjemmene søger at
holde dem udenfor, dette hemmelighedsfulde, dette „upassende“, hvis
eksistence de blot aner, det kommer dog til dem paa en eller anden maade,
og som oftest kommer det saa meget des snarere, jo mere hjemmene
halvtilslører det Mødre, veninder og tjenestepiger hvisker, da spidses
der øren; andre steder tales der høit; det er den besked man faar.
Skal nu disse unge piger gaa hen og blive hustruer og mødre med
denne halve, tarvelige besked, med denne halve viden, som de har op
fanget paa disse landeveie? De faar et usundt, uklart blik paa ægte
skabet og kjønsforholdet; følelseslivet forkludres, og det hele blir stygt
og urent. Nei, fuld, grei besked om deres eget legeme og det hele
forholds natur. Læs, om hvilke forfærdelige sjelenedbrydende følger
denne uvidenhed om kjønsforholdet kan have, i Ellen Key’s artikel om
Viktoria Benediktson (Ernst Ahlgren), („Kvinden og samfundet" nr. 2
1889). Ellen Key siger der: „At ægteskabet vilde medføre en anden
88 Nylænde, 15 de marts iSgo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
