Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Til «Nylændes» redaktør (F. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af de tre tre unge piger i Kvinder gifter Johanne - Marthasjselen
sig med en teolog; han faar nok i hende indprentet underdanig
hedslæren, og hun har ingen ideelere stræben end at blive præsteman
den en værdig ægtehustru. Deres ægteskab blir vel tilsidst hverken
vserre eller bedre end de almindelige. Dagmar derimod havde aldrig
gaaet ind i sit ægteskab, ifald hun havde vidst besked. Hun er en
fin natur, har æsthetisk sans, og hende maa det være modbydeligt at
gjøre et sligt skridt, naar der ikke er erotik, dette skjønhedsskabende
element, med i indsatsen. Hun sælger sit legeme for penge, blir
ulykkelig og tarvelig. Bergljot, den mest begavede og intelligenteste
falder i en bohemes hænder; han forfører hende og hun falder.
Min Mening er det, at det ogsaa her er mangelen paa den fulde
viden, som bærer skyiden, naar en ung pige med B’s anlæg, intelligents
og begavelse falder, naar hun, som bærer kjærlighed omend übe
vidst til en anden, kaster sig i armene paa en mand af Nordbyes
kaliber.
Men er det dog ikke i sin helhed unaturligt, usandt og psykologisk
urigtigt, og er det ikke synd af forf. at lade hende falde ? En
kvinde, som elsker, deler ikke sin kjærlighed, saa at en mand faar en
halvpart, en anden den anden. Hvor blir saa grænsen? Kan der divi
dcres end yderligere? Saa falder ialfald hele hypothesen om kvinders
anlæg for monogami!
„Nu har kvindeme faaet større social frihed Vil de
staa eller falde? Kan de taale den frihed, mændene ikke har taalt?“
Da jeg havde læst bogen, faldt det mig ind: mon forf. mener, at det
er det største og vigtigste for kvinderne nu, da de har faaet større
social frlhed, at kræve større løssluppenhed i kjønslig henseende? Det
er min overbevisning* at forf tager storlig feil af kvindens natur, hvis
hun mener, at det skulde være konsekventsen af den større sociale
frihed. Det vilde være reaktion, „et uhørt brud paa utviklingen“. Man
faar have større tillid til de udviklede kvinder og ikke betragte dem
som porcelænsdukker, der ikke taaler stod, og man faar tro, at udvik
lingen vil bringe med sig ogsaa større moralsk ansvar. Men lad der
blot „ruskes dygtig op i samvittighederne“ hos begge kjøn, og lad an
svaret være det samme for mand som for kvinde.
F. M
90 Nylænde, 15de marts 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
