Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For opdragelse og undervisning.
Det pædagogiske samfund I møde den 3dje marts fortsattes dis
kussionen om »religionsundervisningen i skolen".
Skolebestyrer Keyser var væsentlig enig med dr. Bang i hans ud
talelser baade om Pontoppidans forklaring og om Luthers katekismus.
Taleren fremholdt forøvrigt, at undervisningen maatte anlægges saa
ledes, at indholdet ikke blev en ret og slet viden, men en personlig
sag for barnet. Mente, at den fremgangsmaade, som nu anvendes
væsentlig er rigtig. Barnet kritiserer ikke saa meget, det forundrer sig
mere. Mindede om, at forundring er visdommens begyndelse. An
gaaende Pontoppidans forklaring ytrede taleren videre, at barnet gjerne
vil føle forklaringslæsningen som en p’age; man maa derfor gaa lang
somt frem, kun give V2 eller 3/4 side i lekse ad gangen, saa det ikke
blir en plage.
Overlærer Ellefsen troede ikke, mange vilde være med paa at af
skaffe katekismen. Spørgsmaalet blev, i hvilken udstrækning den burde
benyttes. Luthers katekismus var nærmest et bekjendelsesskrift, ikke
en undervisningsbog. Skolens arbeide her kunde synes at burde være
et forberedende for bekjendelsen i troens artikler. At fordele arbeidet
mellem lærér og prest, saaledes at børnene ikke fik det samme op
igjen hos begge, maatte være heldigt. Troens artikler som toppunk
tet, slutstenen, hørte hjemme i konfirmandundervisningen. Tal. mente
ogsaa, at vor religionsundervisning er formeget beregnet paa den en
kelte, man skulde mere lade børnene føle sig som lemmer af det
hele samfund.
Skolebestyrer Berle antog, at der maatte blive spørgsmaal om helt
at sløife Pontoppidans forklaring. Hvad katekismen angik, behøvede
man ikke at lade børnene være uvidende om det hele indhold, men
alene dets form. Katekismen er et bekjendelsesskrift og ikke enbarne
bog — maa ikke gives in extenso. Et er det f. eks. at lære børnene
Fadervor, et andet Luthers forklaringer dertil. Arbeidet bør frigjøres.
Nylænde, 15de marts 1890. 91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
