Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for sine betydelige verker over elementær- og middelskole
væsenet. 1200 medlemmer var tilstede.
Som diskussionsemner var opstillet: 1) Undervisning i tekniske
fag og handelsfag i elementarskolen. 2) Kvindernes stilling til opdra
gelse og undervisning. 3) Læreruddannelsen. Spørgsmaalene
diskuteredes først i tre skilte afdelinger og forelagdes derefter hoved
forsamlingen til diskussion og afstemning.
Det tredie spørgsmaal behandledes først i fællesmødet. Angaaende
øvelsesskolens uafhængighed var inspektører og lærere aabenbart af
modsatte anskuelser. Tilslut fattedes følgende resolution: 1) En øvel
sesskole er aldeles nødvendig ved ethvert seminarium. 2) øvelses
skolen skal være förbunden med seminariet paa samme maade som
hidtil. En betydelig minoritet støttede dog det af M, Letrait fremsatte
forslag, at hvilkensomhelst skole i byen skulde kunne vælges til øvel
sesskole. 3) øvelsesskolen skal være indrettet med den slags skole
som mønster, der forekommer i det distrikt, hvor lærerne vil
ha at virke, efterat de har fuldendt sin uddannelse. 4) Direktøren for
øvelsesskolen skal vælges blandt de mest erfarne og dygtige lærere
ved den offentlige elementarskole, og en lærer skal ikke kunne opnaa
ansættelse ved øvelsesskolen, med mindre han har virket i mindst fem
aar ved en almindelig offentlig elementarskole. Det andet spørgsmaal,
om den kvindelige slegts stilling til elementarskolen, bragte gemytterne
i sterk bevægelse. Da det var foreslaaet, at ogsaa kvinderne skulde
kunne udnævnes til skoleinspektricer, syntes der at bemægtige sig
flertallet af de mandlige medlemmer en overvældende skræk for, at
dette forslag vilde bringe en stilling, der for nærværende udelukkende
befinder sig i mænds hænder, i en overhængende fare, hvorfor for
slaget burde modtages og behandles med en haardnakket fiendtlighed.
Mod fællesskoler i almindelighed og specielt mod kvinders anvendelse
i samme protesteredes ogsaa. Ja, det gik saa vidt, at der blev frem
sat forslag om, at hvor der i en fællesskole var ansat lærer og lærer
inder, skulde disse være lærerens slægtninge. I dette øieblik besteg
M. Lyneph Stanley talerstolen til forsvar for kvinderne, og det lyk
kedes ham at hæve diskussionen til et værdigere standpunkt. Han
talte med alvor og værdighed og opnaaede en overordentlig virkning.
Da han i begyndelsen af sin tale erklærede, at fællesskolerne i England,
i sædelig henseende, sfod ligesaa høit som hvilkensomhelst andre skoler,
blev hans beretning, kan man sige, modtagen med en vis vantro ; men
tilslut havde han vundet torsamlingen fuldstændig for sine anskuelser.
— Kongressen besøgte normalskolerne i Fontenay-aux-Roses og Saint-
Cloud.
108 Nylænde, iste apr]l 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
