Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vis tro paa viden, om end ikke overtro paa viden, og at jeg i ethvert
tilfælde er fuldkommen vantro ligeoverfor uvidenhed.
Men lad os for leiligheden gaa ind i F. Hansens tro paa tidens
moralske forfald, og lad os give skolen sit ansvar derfor, lad os ind
rømme, at det er i høieste grad magtpaaliggende at fremme den mo
ralske opdragelse, og lad os saa lid fra det standpunkt prøve de vaa
ben, han rækker os for at reformere skolen og opreise menneskeslægten:
En reform af historieundervisningen, en udvidelse af dens omfang, en
forandring i dens methode. Er der dog ikke et misforhold mellem
den store opgave, han stiller opdragelsen, de store virkninger, han
forespeiler os, og den reform, han foreslaar. Hvis vi pædagoger vil
gjøre vel i at holde os for øie, at intet, seiv det fuldkomneste opdra
gelsessystem i en overskuelig tid vil kunne væsentlig omskabe men
neskene, at opdragelsen, fremfor alt skolen, kun er en enkelt og ingen
lunde den mægtigste af de faktorer, der bestemmer deres moralske
niveau, maa det da ikke være os tilladt at nære berettigede tvil om,
at en saa partiel reform, som at forandre historieundervisningen, vil
føre til saa lykkelige og saa umiddelbare resultater. Hvorledes skulde
det virkelig kunne ske, at ad den vei de sociale modsætninger, fol
kenes fiendskab, de religiøse brydninger skulde dæmpes, at ædelt og
uegennjdtigt menneskeliv skulde afløse den egoisme og skarpe kamp
for tilværelsen som gjør sig gjældende i livet. Jeg vilde gjerne tro
det, men jeg kan ikke komme bort fra mine tvil. Jeg er ikke blind
for, at F. H. ogsaa vil have lærerstanden reformeret, og selvfølgelig er
vi alle enige i, at udmerkede lærere er en fortræffelig ting, der kan ud
rette meget godt, men saalænge det er skrøbelige mennesker, som skal
opdrages, vil seiv de ypperste opdragere blive nødte til at tilegne sig
en god del resignation.
Nu, det kan jo gjøre sin nytte, at saadanne theorier har troende
dyrkere. Seiv om begeistring og varm tro ikke flytter bjerge, vil de
altid føre menneskene et fjed nærmere fuldkommenheden, og jeg er
saa meget villigere til at yde F. H. min anerkjendelse, som han virke
lig har rørt ved forhold, som det er godt at have blikket aabent for.
Han har veltalende fremholdt historieundervisningens betydning til ud
viklingen af sand fædrelandskjærlighed og sand humanitet, to egen
skaber, hvis nødvendighed mere og mere træder i forgrunden. Han
har fremholdt, hvor nødvendigt det er, at lærerne med sin hele per
sonlighed er med i sin opdragergjerning, at det kun er ved seiv helt
at give sig hen man kan faa tag ide unges hjerter. Han har med
styrke og med fuld ret hævdet, at skolen ikke kan lægge opdragelsen
over paa hjemmet og kirken alene, men seiv maa stille sig i rækken
ved siden af disse. Hån har ved kraftig at fremholde disse og lignende
sandheder, som vistnok ikke er nye, men heller aldrig bør blive gamle,
116 Nylænde, 15de april 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
