- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 4. aarg. 1890 /
125

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sämfundsopdragende betydning. Det vilde imidlertid være ensidigt at
standse herved, og det vil vistnok ikke være undgaaet mine tilhørere,
at jeg ogsaa har øinene aabne for, at historien ogsaa har sit store
værd ved det personligt udviklende den raader over, den glæde, den i
øieblikket kan berede børnene „Vi lærer for livet, ikke for skolen",
en god og gammel sandhed, men den maa ikke gjøres til en grætten
sandhed, der hindrer os i enhver umiddelbar hengivelse i øieblikkets
glæde af lutter omsorg for fremtiden. Børnene har krav paa at sees
paa som børn og ikke bare som vordende samfundsmennesker og bor
gere. Glæde er ogsaa kraft, og en morsom historietime gjør dobbelt
gavn. Historien eier ogsaa i rigeligt maal evnen til at glæde. Selv
den rigeste fantasi kan ikke fremtrylle en saadan rigdom af vekslende
billeder som historien, og disse billeder har virkelighedens friske farver,
ja kan blive som levende igjen, naar de røres af en lærer, som eier
noget af, lad mig sige, en digters beaandelse Og det siger sig selv,
at en lærer bør udnytte denne rigdom, og det kan godt lade sig gjøre
uden historietimerne i mindste maade behøver at blive overfladiske.
En undervisning, der arbeider med historiens dybere og mere værdi
fulde forhold lader disse først komme til sin fulde ret, naar de frem
stilles levende og anskuelig, gjénnem malende skildringer, billeder,
hvor det lader sig gjøre gjennem historiens mestere, ja undertiden ogsaa
gjennem kilderne selv. Paa den maade vil der, for at bruge et billede
af E Sloman („Vor Ungdom" 1884, pag. 384) „omkring det ranke
stativ af positiv kundskab, af sikker, ræsonnementsløs viden, som
enhver sund historieundervisning maa eie, slynge sig friske forestillin
ger, klare tanker, sunde billeder".
Det har været en noksaa almindelig tro, at lærer i historie, se det
kræver ikke synderlig dybtgaaende kundskaber, det kan, nær sagt, hvem
somhelst være. Jeg hører F. H. ogsaa er af den mening, at man slet
ikhe burde have faglærere i historie, og det er jo ikke første gang jeg
har mødt denne rædsel for faglærere, ret som om der var en nødven
dig modsætning mellem specialkundskaber og pædagogisk evne. Jeg
vil i modsætning hertil fremholde, at det er af særlig vigtighed at have
faglærere i historie, idet jeg selvfølgelig forudsætter hos ham de egen
skaber, som overhovedet maa kræves af en lærer og opdrager. I
historien er det vanskeligt at opsætte nogen bestemt methode. Læ
rerens personlighed vil der altid have et friere spillerum. Saameget
nødvendigere er det, at han har den overlegne sikkerhed og det herre
dømme over sit stof, som kun grundige studier og kundskaber kan
give. Jeg kan overhovedet ikke godt tænke mig en duelig historie
lærer uden gode kundskaber, og jeg vil til og med sige, at disse ikke
kan undværes selv paa et elementært trin. Hvad er det, som saa tidt
bevirker, at lærebogen bliver undervisningens alfa og omega, uden
Nylæncle, 15 de april 189Ö. 125

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1890/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free