Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
netop manglende indsigt hos læreren? Hvis man som F. H. kun vur
derer lærerens evne til at begeistre, og ikke hans evne til at meddele
viden, ja da kan man resikere, at eksaminander ved eksamen artium,
der har lagt op Englands historie paa spørsmaalet om, hvad parla
mentarismen" er, sender eksaminator et høist forbauset blik. Dette har
hændt, men skulde vi ikke være enige om, at det er misligt?
Min fremstilling har den hele tid været af en principiel natur. Det
har været mig om at gjøre at imødegaa den hovedbetragtning af
historiens stilling i skolen, som F. H. gjorde sig til talsmand for. Jeg
har trakket de store hovedlinier for faget, men det maatte her ligge
udenfor min opgave at opsætte et program i det enkelte; heller ikke
har jeg tølt mig opfordret til at gaa nærmere jnd paa undervisningens
methode. Om denne gjælder det, at hvis vi kunde gjennemføre halv
parten af de gyldne sandheder, som er talt og skrevet derom, saa vilde
vi være hjulpne. Mig tilfredsstiller i det store og hele den ydre ord
ning, som nu er givet historien. Dog har jeg her et par ting at be
mærke. Middelskoleeksamens fordringer bevirker, at 6te middelklasse
ikke giver det udbytte som den burde. Den er nu en trættende og
lidet udviklende repitition. Idet jeg gaar ud fra, at en fremtidig revision
ikke rokker ved selve eksamen, skal jeg tiilade mig at antyde en
reform, som turde gjøre sin nytte. Til eksamen lægges kun op det,
der er gjennemgaaet i sidste, eller, om man vil, de to sidste aar, med
andre ord, eksamen bliver en klasseeksamen. Jeg tror, det skulde vise
sig, at historieundervisningen kom langt bedre til sin ret ved en saa
dan forandring. Det kunde være værdt overveielse, om den ikke burde
komme til anvendelse ogsaa ved enkelte andre fag.
Dernæst er det bestemmelsen om, at i gymnasiet skal studeres et
kulturfolks historie. Om dette spørsmaal har jeg allerede i 1882 i
„Vor Ungdom" udtalt mig vidtløftigere, og jeg henviser til denne af
handling, hvis resultater jeg i det væsentlige fastholder. Skjønt jeg vil
benytte leiligheden til at udtale, at ogsaa den nuværende ordning i
mange retninger byder fordele, tror jeg dog, at undervisning i et kul
turfolks historie frister til en ensidighed, som kan virke uheldig. Jeg
skulde derfor ønske den erstattet med en mere indgaaende behandling
af visse historiske afsnit, navnlig af den nyere historie.
Der er endnu et punkt, hvorom jeg kunde have lyst til at udtale
mig, men hvor jeg nu faar indskrænke mig til at forme mine menin
ger ganske nøgent uden videre begrundelse. Det er lærebøgerne. Det
vil af det foregaaende fremgaa, at jeg ikke betragter lærebogen som
det væsentlige for en god undervisning. Imidlertid er jeg ikke blind
for, at en god lærebog kan være af uvurderlig nytte; ja jeg betragter
den paa alle trin undtagen det elementære som absolut uundværlig.
m Mylæncie, 15de april 189c).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
