Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Foredrag holdt i Kvindesagsforeningen i Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar en kvinde har født i dølgsmaal, skal barnefaderen efterspores
og efter omstændighederne straffes med samme eller strengere straf
end den, moderen dømmes til.
Det kunde kanske ved første blik se ud, som det første forslag
— det, der alle.rede er fremsat for odelstinget — gjorde dette sidste
overflødigt, men saa viser det sig langtifra ved nærmere syn.
I det første forslag er det bare, naar ægteskabsløfte har været
givet, at vedkommende skal straffes. Men der kan tænkes mangfoldige
tilfælde af forførelse, hvor ikke dette paatagelige løfte har været givet,
eller ialfald ikke kan bevises, men hvor en tillidsfuld eller godtroende
pige har opfattet den ting som følgende af sig seiv. Der kan ogsaa
tænkes tilfælde, hvor forførelsen fra mandens side blir fuldkommen
lige saa torbrydersk, om der ikke engang havde været anledning til at
give noget ægteskabsløfte (f. eks. den stygge retssag i Størdalen ifjor:
en brutal, ældre, gift mand, som havde tvunget sin 15—16 aarige sted
datter til et forbrydersk forhold, der tilsidst endte med fødsel i dølgs
maal og barnemord). — Dette om „ægteskabsløfte" kan derfor være
bra nok, men det er svært utilstrækkeligt. Det rammer ikke sømmet
paa hodet, det vil ikke bringe synderlig beskyttelse for dem, som mest
trænger dertil. En lovparagraf omtrent som den, jeg nylig antydede,
synes mig derfor nødvendig ved siden af denne.
Nu kan jeg tænke mig den indvending mod -mit forslag, at det
lidet kan hjælpe en slig ulykkelig kvinde, om hendes forfører ogsaa
dømmes til straf. Men tingen er, at naturligvis mændene blir var
sommere, naar de lærer, at forsømmelsen af raad og hjelp til en kvinde,
der skal føde deres barn, kan lede til de største ubehageligheder og
straf for dem. De vil da bli betydelig meget mere opmærksomme og
omhyggelige for, at den stakkels pige under fødselen og en tid bag
efter faar et godt opholdssted og alt, hvad hun og det nyfødte barn
kan behøve. Kanske ogsaa forføremes tal vil formindskes, naar ikke
alt længer er ordnet saa særdeles glat og letvindt til deres bekvemme
lighed alene.
Som det nn er, gaar jo alt udover kvinden. Uagtet der maa to
mennesker til, baade en mand og en kvinde, for at et barneliv skal
fremspire, optræder vort samfund, som om den ugifte kvinde, naar
hun faar et barn, har været aldeles alene om den ting.
I yderst faa tilfælde af barnefødsler i dølgsmaal. blir der spørgs
maal efter faderen. Og dog er denne person efter min mening — og
sikkert efter mange andres — den, som har den største skyld. Ingen
kan negte, at det som regel er manden, som overtaler og lokker kvin
den til det forhold, der kan bære saa skjæbnesvangre følger. Og i de
allerfleste af slige tilfælde har han feigt forladt hende og undladt at
yde hende en smule hjelp med raad eller daad. Jeg har læst i avi-
134 Nylænde, iste mai 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
